Reality23. september 2024

Det så du ikke på tv: Jakob Kjeldbjerg besøgte Adam Sandgaard på hospitalet

Jakob Kjeldbjerg pakkede den hårde "Robinson"-skal sammen og tog ud på hospitalet for at besøge Adam Sandgaard, som blev indlagt en af de første dage af ekspeditionen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen Redaktion: Anja Bruneskjold, Benedikte Brix, Frederikke Stage

LÆS OGSÅ: ADAM SANDGAARD TALER UD OM FLIRT MED MONIQUE

Adam Sandgaards værste mareridt var lige ved at blive til virkelighed i det første afsnit af "Robinson Ekspeditionen".

"Bachelorette"-muskelbundtet kollapsede på vej til årets første øråd, og han frygtede naturligvis, at hans dage i drømmeprogrammet var talte.

- Jeg var virkelig mentalt indstillet på, at jeg skulle tilbage, men man kan ikke være 100 procent sikker, fortæller Adam i det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

Her røber tometermanden også, at han fik besøg af en helt særlig person, da han lå i sygesengen og kæmpede for at komme tilbage på øen. Det var selvfølgelig Jakob Kjeldbjerg.

Adam Sandgaard, Jakob Kjeldbjerg
Da Adam Sandgaard mindst ventede det, dukkede Jakob Kjeldbjerg pludseligt op.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Kaspar Wenstrup

- Man ser det ikke, men Kjeldbjerg kommer ud til mig på hospitalet, hvor jeg siger til ham 10 gange, at jeg kommer tilbage, afslører Adam.

Tv-overleveren gjorde det klart over for Kjeldbjerg - og alle andre på hospitalet, at hans "Robinson"-eventyr langt fra var slut.

- Jeg er ikke færdig her. Det er ikke min historie, at man ikke ser mig en skid, og så ryger jeg ud i første program, slår Adam fast.

- Det er noget, jeg har drømt om hele livet. Jeg vil gerne vise mig frem, og det var fedt at få muligheden for det, uddyber han.

Sponsoreret indhold