RealityI går

Det så du ikke på tv: Theis og Alberte afslører vildt skænderi med Karl

Skænderiet mellem Theis Horndrup og Karl Weihe i "Paradisebussen" var så voldsomt, at store dele af sammenstødet er klippet ud
I "Sladderministeriet" afslører Theis Horndrup og Alberte Buhl, at skænderiet med Karl Weihe blev langt voldsommere, end vi får lov til at se på tv. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: THEIS HORNDRUP I BLODIGT SEXUHELD

- Theis er sgu ikke en god ven, overhovedet ikke.

Sådan siger Karl Weihe i det første afsnit af "Paradisebussen", hvor fjernsynsfæringen er i gang med et stort skænderi med Christel Trubka og Theis Horndrup.

Det var dog langt fra det værste, som Karl sagde til sin tidligere kammerat. Det afslører Theis og Alberte Buhl i det nyeste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

- I havde det skænderi, og der er ting, man ikke ser. Det blev meget mere ubehageligt end det, I har set, forklarer Alberte i podcasten.

Theis har tidligere fortalt til SE og HØR, at Karl sagde ting som "at Theis ikke er et menneske, og at jeg intet er værd, og at han er større end mig".

Theis Horndrup, Alberte Buhl, Karl Weihe
Skænderiet var langt vildere, end vi fik lov til at se, afslører Theis og Alberte i "Sladderministeriet".
 Foto: Kaspar Wenstrup, Gregers Overvad

På resten af busturen havde de to "Paradise"-kamphaner et relativt tåleligt forhold til hinanden.

- Det var egentlig fint nok. Jeg prøvede egentlig bare at ignorere det, indtil vi kom væk, fordi Karl troede stadig, vi var venner, da vi kom hjem, fortæller Theis.

Efter "Paradisebussen" har han dog valgt at droppe Karl fuldstændig som ven.

- Han tænker ikke altid, og det er sgu synd, for jeg har også oplevet Karl fra en anden side. Han boede jo hos mine familie, da han var i Danmark inden premieren, siger Theis og uddyber:

- Jeg synes, det er synd, han er blevet sådan, og jeg ville ønske, at han stadig bare var Karl, i stedet for at det hele er steget ham til hovedet.

Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet gratis på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold