"Diamantfamilien" takker af: Slutter program efter otte år
LÆS OGSÅ: Så meget vil Elvira dele datterens liv
Når den næste sæson af "Diamantfamilien" efter planen sendes på TV 2 til efteråret, bliver det den sidste i programmets historie.
Det skriver overhovedet i familien Pitzner, Katerina Pitzner, på sin Instagram-profil.
"Diamantfamilien" slutter dermed efter otte år på skærmen.
- Programmet, som vi selv har elsket, grinet af og krummet tæer over. Elsket, fordi serien, for os, er som et filmatiseret familiealbum gennem 8 år.
- Vi har grinet fordi, der virkelig har været mange skøre episoder, og krummet tæer fordi, det ikke altid var i vores mest stolte øjeblikke, at kameraerne rullede.
- Vi har lært meget af, at åbne privatlivets døre, i en årrække, hvor pigerne er gået fra at være unge kvinder til voksne, alt imens jeg selv har opbygget min forretning, skrver mor Pitzner om de mange år med et tv-hold løbende efter sig.
Hun afslører, at der lige nu er ved at blive optaget de sidste optagelser til den kommende sæson otte, der altså bliver den sidste.
Katerina Pitzner begrunder valget om at stoppe med, at alle familiemedlemmerne er et andet sted i deres liv, end da programmet begyndte.
- Mit liv, som studerende i udlandet, er ændret ganske betragteligt, og pigerne er også nye steder i deres, skriver hun.
I programmet har man fulgt Katerine samt hendes tre døtre, Thalia, Elvira og Ophelia.
Efter Dubai-drama: Her bryder Katerina Pitzner sammen på tv
Udover de syv sæsoner, der allerede er ude, offentliggjorde TV 2 i april desuden en specielsæson med navnet "Diamantfamilien: Fagnet i Dubai".
Her fik man et indblik i familien Pitzner, efter at Elvira blev anholdt i Dubai og sigtet for utroskab.