Divaer i junglen24. april 2018

Fie Laursen sviner endnu en gang TV3 og "Divaer i Junglen"

Fie Laursen er ikke videre imponeret over de ting, som hun er blevet udsat for i Ecuadors jungle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/portraetter_6.jpg
 Foto: TV3

Fie Laursen er en ung dame, der er svær at imponere.

Nu sender hun endnu en sviner afsted mod TV3 og programmet "Divaer i Junglen", som hun selv er del af.

Hun synes nemlig, at de dyster, som deltagerne blev udfordret i i programmet, er kedelige.

Det skriver hun på sin blog.

I gårsdagens afsnit kunne man blandt andet se, hvordan divaerne skulle nynne sange i en form for karaoke.

- Karaokedysten var også ret kedelig for mig, da sangen blev gættet så hurtigt. Dog var flamingodysten sjov nok, men for at være ærlig så synes jeg dysterne er ret kedelige, skriver Fie på sin blog.

Hun mener ikke, at det var den slags dyster, hun var taget til Ecuador for at deltage i.

- Den eneste, der var en dyst, som var noget af det, jeg kom efter at gøre, var spisedysten. Jeg kom for at presse nogle grænser af i en jungle, ikke for at lave kedelige dyster, som dem i har set os gå igennem ind til videre, skriver Fie.

Det er blandt andet dyr og vilde udfordringer, som Fie mener, at programmet mangler.

- Jeg synes helt klart der mangler nogle kryb og noget vildt i programmet, ligesom der er i de andre. Jeg har en stor drøm om at være med i “Hjælp – Jeg er en celebrity” programmet der engang kørte, hvor de kom ud for en masse syge ting i junglen. Det minder om "Divaer i Junglen", bare vildere og federe, skriver bloggeren.

Latterligt twist

Det er ikke første gang, at Fie er ude med riven efter "Divaer i Junglen".

Allerede da programmet startede kaldte hun årets twist, hvor ukendte mænd er at finde i junglen, for latterligt.

- Jeg synes, det havde et mere fair og bedre program, hvis der ikke var castet rigtige mænd, og de havde holdt sig til, hvad ”Divaer i junglen” er og står for, skrev hun blandt andet på sin blog.

Det kan egentlig undre, at Fie bliver ved med at deltage i TV3-programmer, da hun tydeligvis bliver skuffet, hver gang hun er med.

Tidligere i år checkede hun nemlig også ind på "Paradise Hotel", og her havde hun heller ikke noget pænt at sige om programmet.

- Stod det til mig, så skulle jeg slet ikke møde op til "Paradise"-premieren, for jeg har overhovedet ikke lyst. De sidste sted mine ben har lyst til at gallopere hen, det er til TV 3's "Paradise"-premiere. Og så spørger man så pænt: "Hey, ku' jeg få lov til at udeblive fra det der arrangement, som du ved, jeg overhovedet ikke har lyst til at indtræde". Så får man selvfølgelig bare et nej, fordi de ejer mig, lød det bittert fra Fie Laursen.

Senest har både hun og kæresten Frederik fortalt, hvorfor de ikke gider at deltage i fester med resten af "Paradise Hotel"-deltagerne.

Det kan du høre om i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se flere billeder af Fie Laursen i galleriet herunder

Fie Laursen LDN

Sponsoreret indhold