Dobbelt-exit i "Divaer i junglen": Jeg har fortrudt BIG TIME
Kæberne blev tabt et par gange i den ecudaorianske jungle her til aften. Ikke bare én, men hele to deltagere forlod aftenens afsnit af "Divaer i junglen".
En fastklemt iskiasnerve blev Sasha Klæstrups endeligt. Hun havde så mange smerter, at hun ikke kunne fortsætte med udfordringerne i junglen.
- Min iskiasnerve havde jo sat sig fast, og jeg havde simpelthen så ondt, fortæller Sasha til SE og HØR.
Produktionen fik en fysioterapeut ud for at se til Sasha, men på grund af sproglige barrierer endte han med at knække hendes ryg, hvilket ikke hjalp på sagen.
- Så blev det egentlig bare værre. Det blev ikke bedre på nogen måde. Jeg lå i kramper om natten, og når jeg stod op, var det som om, en eller anden stak mig hele vejen op igennem benet, forklarer Klæstrup-søsteren.
Det hjalp heller ikke på de fysiske smerter, at Sasha også savnede sine to små døtre hjemme i Danmark.
- Fordi jeg havde ondt, så tror jeg også, det lidt havde noget med det at gøre, så ville jeg egentlig hjem til mine børn, siger Sasha om sit exit i "Divaer i junglen".
- Jeg var i vejen for mit hold. En byrde i stedet for en holdkammerat, konstaterer hun.
Se Sashas exit i klippet - artiklen fortsætter under videoen:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Sasha er dog ikke i tvivl om, hvem fra hendes hold, hun ønsker, skal tagen sejren hjem.
- Jeg hepper fuldstændig på Fie. Mig og Fie havde valgt, vi skulle stå sammen, og vi blev rigtig tætte dernede. Vi fortalte hinanden alt, lyder roserne til holdkammeraten Fie Laursen.
Caroline: Janni har været en kælling
Senere i programmet takker Janni Ree også af, og hun forklarer til SE og HØR, at hendes exit står noget uforklaret hen, da produktionen har valgt at klippe et par sandheder, som hun siger om sine holdkammerater, ud i det endelige program.
- De har selvfølgelig taget alt det ud, jeg har stået og sagt, det har de jo klippet fra, konstaterer Janni over for SE og HØR.
- Det vil virke mærkeligt for seerne, og de vil tænke: ”Er det fordi Sasha smutter, så smutter jeg også?”. Men nej, det er ikke grunden, slår forsidefruen fast.
- Jeg kunne ikke li’ dem (hendes holdkammerater, red.). De var ikke mine typer. Jeg bryder mig ikke om folk, der er er uhygiejniske og klamme på alle mulig mærkelige måder. Jeg har set ting og sager, skal vi ikke bare sige det sådan, siger Janni om holdkammeraterne Caroline Petersen og Rikke Chili.
Efter hjemkomsten har de tre divaer ikke lagt skjul på, at de ikke kan udholde hinanden: Caroline har kaldt Janni en kælling, og Janni svarede ved at kalde Caroline for sørgelig, ligesom hun også slutshamer Rikke Chili.
- Jeg gider heller ikke svælge i al den mudderkastning, siger Janni til SE og HØR om dramaet og henviser til, at hun på sin blog ikke sviner hverken Caroline eller Rikke til.
Se Jannis exit i "Divaer i junglen" i klippet - artiklen fortsætter efter videoen:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Janni svarer igen: Caroline er et sørgeligt menneske
Rikke Chili: Janni kan bare "slutshame" mig
Generelt har Janni ikke meget godt at sige om sin oplevelse i junglen.
- Jeg har fortrudt. Big time, lyder det fra TV-stjernen.
- Det er ikke noget, jeg deltager i igen, slår hun fast.
"Divaer i junglen" vises mandage kl. 20 på TV3.