Dommen er faldet: David Jarsbo skal betale Sille Nimholm
LÆS OGSÅ: Sille til David: Du er syg og har givet mig gonorré
Langt om længe er der faldet dom i pengestriden mellem det tidligere kærestepar Sille Nimholm og David Jarsbo.
Onsdag er det nemlig afgjort i civilretten i Aarhus, at David skal hoste op med en del af de penge, som han vandt under finalen af "Paradise Hotel", til Sille.
Nærmere bestemt skal han betale 107.500 kroner med renter til sin medvinder samt sagens omkostninger, der løber op i 48.522 kroner.
Det oplyser Retten i Aarhus til SE og HØR.
Under retssagen tilbage i maj gjorde Sille Nimholms advokat det klart, at hans klient mente, at hun skulle have 250.000 kroner.
Selvom Sille har fået medhold i, at hun har krav på en del af præmiesummen, er det altså en del mindre, end hun have håbet på.
Sagen kort
Sagen tog sin begyndelse helt tilbage i Mexico i 2021, da David Jarsbo smed kuglen foran Sille Nimholm og snuppede 500.000 kroner til sig selv i finalen af ”Paradise Hotel”.
Men da de vendte hjem til Danmark som kærester, kom David Jarsbo på andre tanker og lovede at dele pengene med Sille Nimholm.
Også da parret gik fra hinanden i december 2021 fastholdt han, at præmien skulle fordeles mellem dem. Det fortalte han blandt andet i et interview med SE og HØR.
Men det løfte fortrød han sidenhen.
Og derfor valgte Sille Nimholm at hive ekskæresten i retten for at gøre krav på den sum penge, som hun mente, han har lovet hende. Sille Nimholm har holdt fast i, at en mundtlig aftale er bindende.
Mens David Jarsbo hele tiden har afvist kravet.