Reality22. december 2022

Drama efter bruddet: Sofie-Mai og Regitze sviner hinanden

Regitze Bach har en ret markant holdning til bruddet mellem Sofie-Mai Christensen og Oliver Reves. Det har ført til flere svinere mellem "Ex on the Beach"-pigerne
Sofie-Mai Christensen og Regitze Bach
Man kan vist roligt sige, at Sofie-Mai og Regitze ikke er på julekort.
 Foto: Gregers Overvad

Et svar i en Instagram-spørgerunde har fået sindene i kog hos "Ex on the Beach"-deltagerne Sofie-Mai Christensen og Regitze Bach.

Førstnævnte er for nylig blevet single, efter hun og ekskæresten Oliver Reves, som også var med i sæson syv af knaldeprogrammet, gik fra hinanden.

Regitze bliver spurgt: "Havde du forvente, at Sofie-Mai og Oliver ikke holdte særlig længe?". Det har hun et meget klart svar til.

- Haha, ja. Det tror jeg, alle havde, skriver hun.

Regitze Bach
Regitze var en af de markante deltagere i sæson syv af "Ex on the Beach".
 Foto: Gregers Overvad

Det svar har fået Sofie-Mai op i det røde felt, og hun er strøget til tasterne på Instagram.

- Her sidder man og er lige kommet ud af et forhold og går igennem en hård periode af sit liv, skriver hun og fortsætter om Regitze:

- Og så er der seriøst en pige med så lidt pli og respekt i livet, der kan få sig selv til at skrive det her samt lige at poste et billede fra deres date sammen og smøre den direkte i hovedet på mig.

Sofie-Mai holder sig ikke tilbage i sin kritik af Regitze, og hun får også skudt tilbage mod "Ex on the Beach"-kollegaen, som i deres fælles sæson også var interesseret i Oliver, Sofie-Mais ekskæreste.

Sofie-Mai Christensen
Sofie-Mai har været med i både sæson seks og syv af "Ex on the Beach".
 Foto: Gregers Overvad

- Tænk at man seriøst kan få sig selv til at være sådan over for et andet menneske. At man stadig har ondt i numsen over at blive valgt fra. Jeg håber, din kæreste er stolt af dig, slutter Sofie-Mai af med at skrive.

Den kritik preller af dog af på Regitze. Hun mener med andre ord ikke, at Sofie-Mai skal kaste med sten, når hun selv bor i et glashus.

- Man kan simpelthen ikke tillade sig at blive sur over, at andre kommenterer ens forhold, når man førhen har haft så travlt med at ”stay relevant” ved at udtale sig om andres situationer. Morale er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt, skriver Regitze i en Instagram-story.

Sponsoreret indhold