
"Besat af Bad Boys"-premiere: Dumper fyr for åben skærm

I TV3's nye program "Besat af Bad Boys", der har premiere i aften, følger vi en gruppe unge kvinder, der bestemt ikke er på jagt efter svigermors drøm.
De tænder på tusser, muskler og attitude, og i programmet følger vi deres jagt på "bad boy"-drømmemanden.
En af pigerne på mandejagt er 28-årig Mariyah, der i aftenens afsnit er gået med til at tage på date med den meget ihærdige bejler Stefan, som har jagtet hende på Instagram i et halvt år.
Trods Stefans umiddelbare hårde ydre med tatoveringer og skaldet isse, så ender udseendet med at bedrage den "bad boy"-hungrende Mariyah.

Som du kan se i klippet her på siden, så er Mariyah en krævende dame: Midt i daten vil hun have, at Stefan gør "noget mandigt".
Da bejleren ikke straks kan levere, er Mariyah meget konsekvent og udvandrer fra daten - dog når hun lige at tage et bolsje med fra udgangen.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Bendtner: Jeg klæder mig som en bad boy
"Besat af Bad Boys" har premiere i aften på TV3 og Viaplay kl. 21.