Efter 20 sæsoner: "Keeping up with the Kardashians" slutter
I 14 år har "Keeping up with the Kardashians" været dén serie, man skulle se inden for reality-tv. Men nu er det slut.
Det oplyser Kim Kardashian på sin Instagram-profil, hvor hun har delt den sørgelige nyhed.
- Til vores fantastiske fans. Det er med tunge hjerter, at vi som familie har taget beslutningen om at sige farvel til ”Keeping up with the Kardashians”, indleder hun det overraskende opslag.
Serien om kendisfamilien har varet i 20 sæsoner, og man har her fået et unikt indblik i en af USAs vildeste og mest populære kendisfamilier.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hovedpersonerne i serien har især været mor Kris Jenner samt søstrene Kim, Kourtney og Khloé Kardashian (Foto: MEGA)
- Uden ”Keeping up with the Kardashians” ville jeg ikke være, hvor jeg er I dag. Jeg er så taknemmelig for alle, der har set serien og støttet mig og min familie de sidst fantastiske 14 år. Den her serie har gjort os til dem, vi er, og jeg vil altid stå i gæld til alle, der har spillet en rolle i at forme vores karrierer og ændret vores liv for altid, uddyber Kim om det pludselige stop.
Det er dog ikke helt slut med at følge med i dramaet i Kardashian-familien. Kim afslører, at den sidste sæson af reality-fænomenet vil blive sendt i starten af næste år.
Skandalefamilien har millioner af fans verden over, og nyheden om det pludselige stop er uden tvivl noget, der kommer bag på dem.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det er slut med at komme helt ind under huden hos USAs største kendisfamilie (Foto: MEGA)
- Efter 14 år, 20 sæsoner, hundrevis af episoder og talrige spin-off shows er vi ualmindeligt taknemmelige for alle jer, som har set med i alle disse år – gennem de gode og dårlige tider, takker Kim sine mange fans.
Åsagen til stoppet melder Instagram-opslaget ikke noget om. Men mon ikke, at der slipper noget ud om det inden for den nærmeste fremtid.