Efter to år: Fie Laursen vender tilbage til Danmark

Efter knap to år på den spanske solkyst vil den danske influencer og realitystjerne Fie Laursen snart sætte kursen mod Danmark.
Hun har nemlig besluttet, at hun skal have fjernet sine tatoveringer, og det skal ske professionelt i Danmark.
Det fortæller hun i en story på sin Instagram-profil lørdag.
– Jeg har simpelthen valgt at få fjernet mine tatoveringer i Danmark, siger hun og fortsætter:
– Jeg har ikke været i Danmark i 2,5 år. Men planen var alligevel at begynde at besøge Danmark mere, fordi nu har jeg en lille baby, og jeg vil rigtig gerne have, at Mateo også får tilbragt tid med min familie, lyder det fra Fie Laursen.
Nærmere bestemt fortæller realitystjernen, at hun og sønnen Mateo skal rejse til Danmark hver sjette uge som følge af behandlingerne, hvor de hver gang vil opholde sig i landet i halvanden uge ad gangen.
Og selv om hun fortæller, at ikke var planen, at behandlingerne skulle have fundet sted i hjemlandet, virker hun godt tilfreds med beslutningen.
– Alting sker af en årsag. Jeg har egentlig gerne vil bruge mere tid i Danmark alligevel, så nu bliver jeg faktisk skubbet til Danmark hver sjette uge, hvilket bliver rigtig dejligt, siger hun.
I videoen, som hun har delt med sine mange følgere, fortæller hun da også sønnen, at hun har store planer, for, hvad de skal opleve, når de skal tilbringe tid sammen i det danske land.
– Nu skal du prøve at komme i Tivoli, og du skal prøve at komme i Zoo, og du skal på Strøget, og måske skal vi en tur til Aarhus eller Aalborg, siger hun og fortsætter:
– Vi skal ud og se Danmark, så Mateo kan se, hvor halvdelen af ham er fra, så det bliver godt, siger en glad Fie Laursen.
Realitystjernen har siden marts 2020 boet i det sydspanske Marbella.