Reality16. oktober 2024

Efter kritik: Nu reagerer Victoria Nørskov fra "Døm vores forhold"

Efter programmet "Døm vores forhold" fik premiere, har Victoria modtaget flere negative kommentarer. Nu fortæller hun, at hun bliver misforstået
Luka og Victoria, der er med i anden sæson af "Døm vores forhold", vil gerne arbejde på at blive bedre til at stå sammen, når alting ikke er perfekt.
Luka og Victoria, der er med i anden sæson af "Døm vores forhold", vil gerne arbejde på at blive bedre til at stå sammen, når alting ikke er perfekt.
 Foto: Emma Kristine Sylvest Ishøy

LÆS OGSÅ: Emza single efter "Døm vores forhold"

Siden programmet "Døm vores forhold" havde premiere, er Victoria Nørskov blevet beskyldt for at være følelseskold, uempatisk og hård

I programmet kommer det nemlig frem, at hun har tendens til at trække sig, når det hele brænder på for hendes kæreste Luka Cornelis Nugteren.

Det har fået flere af seerne til at ty til tasterne og give deres negative holdninger til kende.

For Victoria Nørskov kom de negative reaktioner dog som et kæmpe chok for hende.

- Inden de kom ud, havde jeg det meget godt med det, så jeg tænkte, at det bliver meget fedt. Jeg havde også set det meste på forhånd, men her efter de er kommet ud, har det været svært, fordi jeg føler, det er blevet lidt misforstået de ting, jeg siger i det første afsnit, siger hun til SE og HØR og forsætter:

- Alle tror lige nu, at jeg ikke synes mænd, må have følelser, de skal bare være stærke og aldrig have dårlig perioder.

Når Victoria ser programmet i dag, kan indrømmer hun, at det godt kan virke hårdt. Dog forklarer hun, at det kan skyldes, at der er flere ting, som ikke er kommet med. Hun forstår derfor godt, at der er nogle, der kan sidde og mangle en forklaring på, hvorfor hun siger, som hun gør i programmet.

- Der er nogle ting, der ikke er med, som er vigtige for at forstå, hvad jeg mener. Det kom meget bag på mig, at reaktionerne var sådan, siger hun.

Begge har et ansvar

Virkeligheden er dog en helt anden ifølge Victoria.

Til SE og HØR fortæller hun nemlig, at hun er enig i, at man i et parhold altid skal hjælpe hinanden. Dog pointerer hun også, at der på et tidspunkt skal være en grænse.

- Jeg mener helt klart, at man har et ansvar for at være støttende, ekstra kærlig og hjælpe hinanden bedst muligt.

- Samtidig mener jeg også, at man bliver nødt til at tage ansvar og arbejde med sig selv, så man bliver nøglen til ens egen lykke.

Ifølge Victoria kan det nemlig godt tage overhånd, hvilket er årsagen til, at parret meldte sig til programmet.

- Det var meget specifikt i vores forhold, at jeg kunne føle, at der blev lagt et stort pres på mig for at skulle være den, der havde alle svarene for en andens problemer, siger hun.

De to første afsnit af "Døm vores forhold" kan ses på DRTV.

Sponsoreret indhold