Efter OnlyFans-episode: Mick Skov og Freja Benedikte er sammen igen
Det er næppe gået garvede realityfans’ næser forbi, at både Freja Benedikte og Mick Skov har været en del i medierne den sidste måneds tid.
Og årsagen er umiddelbart Freja Benediktes valg om at oprette en profil på amatørpornositet OnlyFans.
Noget, som kæresten Mick Skov i den grad var alt andet end tilfreds med – og som til sidst kostede forholdet.
Artiklen fortsætter under billedet …
Foto: Kaspar Wenstrup
Nu er parret dog kommet på andre tanker og har valgt at give kærligheden en chance.
Det meddeler både Mick og Freja Benedikte på Instagram:
- Jeg har valgt at gå tilbage til Freja og give forholdet en chance til efter hele OnlyFans-episoden, lyder teksten i en story på Instagram, hvor Mick desuden deler et foto af sig selv sammen med sin ”Singetown”-kærlighed.
- Jeg havde efter det hele brug for afstand og være mig selv. På daværende tidspunkt troede jeg ikke på, at vi ville finde sammen igen, lyder det videre fra Mick, der desuden fortæller, at han efter et par ugers adskillelse savnede Freja og ønskede at finde sammen igen.
I en spørgerunde på Instagram forklarer Mick yderligere, at han ikke ønsker at stå i vejen for Frejas drømme, hvis hun igen ønsker at oprette en profil på amatørpornositet. Han understreger dog, at han tvivler på, at hans udkårne har det behov.
Også Freja Benedikte sætter ord på hele situationen. Udover at fortælle om tre ugers adskillelse, erklærer hun i den grad også sin kærlighed til Mick:
- Jeg vil bruge resten af vores liv sammen på at vise dig, at du er den eneste mand jeg har brug for - for det er du, lyder det i opslaget.
Se hele Freja Benediktes Instagram-opslag nedenfor: