Reality15. februar 2022

Efter reality-skænderi: Kian skruer ned for alkoholforbruget

Bølgerne går højt på Kian og Annelouises 24-timers blind date, og siden "Date mig i et døgn" har den tidligere paradiso valgt at skære markant ned for alkoholindtaget.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/61efe8398ddd1_thumbnail.png
 Foto: Discovery Networks Danmark

Meget kan ske, når to singler, der aldrig har mødt hinanden, skal være på en blind date og bo sammen i 24 timer. Det er præmissen for det nye realityprogram "Date mig i et døgn", og her er Kian og Annelouise er godt eksempel på, hvad der kan ske i så speciel en situation.

Under deres date finder de hurtigt ud af, at de er meget forskellige, men samtidig også ret interesserede i hinanden, og det udmunder i et kæmpe skænderi, da begge parter har fået lidt vådt indenbords.

I klippet herunder kan du se, hvordan Kian overfuser Annelouise, så hun stormer grædende ud:

Kian Damsgaard, som vi kender fra "Paradise Hotel" sæson 12, forklarer til SE og HØR, at alkoholen bærer en stor del af skylden for humørskiftet på daten.

- Vi var enormt fulde under afsnittet, og meget af samtalen blev ikke taget med. Men der kom enormt meget alkohol indenbords, og det havde en finger med i spillet i forhold til, hvor emotionel jeg blev, fortæller han.

Heldigvis bliver parret gode venner igen, efter Kian Damsgaard afslutter skænderiet med et kys, men siden har realitydeltageren valgt at skrue kraftigt ned for sit alkoholforbrug. En beslutning, han tog efter optagelserne.

- Jeg vil rigtig gerne skære lidt ned på alkohol. Fest og farver er sjovt, men jeg kan også mærke, at tømmermændene bliver hårdere for hver gang, jeg er ude. Så nu har jeg besluttet at skære drastigt ned for forbruget og fokusere mere på at spise sundere og få motioneret lidt, siger twitch-streameren.

Se Kian afslutte fuldemandsskænderiet med et kys her:

Du kan se "Date mig i et døgn" på Discovery+.

Sponsoreret indhold