Reality3 timer siden

Efter retssag: Skal Charlotte Lytton Kejser eller Amalie Szigethy betale?

I fredags var Charlotte Lytton Kejser og hendes datter Amalie Szigethy retten i en sag, de begge er hovedpersonerne i. Men hvem har de egentlig tænkt sig skal betale for gildet, hvis det ender med, at Charlotte taber sagen?
Amalie Szigethy, Charlotte Lytton Kejser
I lang tid har Amalie Szigethy lagt sin mor Charlotte Lytton Kejser på is, men nu er mor og datter igen på talefod.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy bekræfter

Det har aldrig været en del af planen, at Charlotte Lytton Kejser skulle køre rundt i Range Roveren, som hun i fredags blev hevet i retten for ikke at have betalt regningen for på 120.000 kroner.

Faktisk var det hendes datter, Amalie Szigethy, som skulle have fornøjelsen.

Men da det kom frem i retten, at Amalie var på dagpenge i den pågældende periode, kunne hun ikke blive godkendt til at lease den luksuriøse Range Rover.

Det var årsagen til, at Charlotte måtte skrive under på leasingkontrakten i tidernes morgen.

120.000 kroner

På trods af at Charlotte må vente endnu fire uger på, at dommen falder, så har hun gjort sig tanker om, hvem af de to, der skal hæfte for regningen, hvis Charlotte taber sagen.

- Altså man kan sige, at det er min aftale. Det er mig, der har skrevet under på leasingkontrakten, siger hun og forsætter:

- Jeg kan ikke komme og sige til hende: ”Nu skal du betale! Hvis vi taber, skal du betale. Det kan jeg ikke!”

Selv om det ikke virker til at være en hæmsko i mor-datter-forholdet, så ville hun dog ikke stå i vejen for Amalie, hvis hun tilbød at betale de 120.000 kroner.

- Hvis hun gør det, ville det været dejligt, men det kan jeg ikke tillade mig.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Amalie Szigethy, men hun ønsker ikke at udtale sig.

Sponsoreret indhold