Reality5. oktober 2022

Efter rygter: Line Maria Busk sætter Christel Trubka på plads

Forholdet mellem Line Maria Busk og Christel Trubka er selvsagt betændt. At Christel nu har spredt rygter om Line Maria gør det ikke bedre
Nicklaes, Line Maria og Christel
For et par måneder siden kom det frem, at Nicklaes havde været Line Maria utro med Christel. Det førte til, at "Ex on the Beach"-parret gik fra hinanden.
 Foto: Søren Lamberth, Kaspar Wenstrup

- Jeg bliver simpelthen nødt til at knytte en kommentar til det her, fordi jeg synes simpelthen, det er for brændt.

Sådan indleder Line Maria Busk en længere video på sin Instagram-story. Der går ikke mange sekunder, før man bliver klar over, at hun taler om Christel Trubka.

De to er mildest talt ikke på julekort, efter det kom frem, at Line Marias ekskæreste Nicklaes Olsen var hende utro med netop Christel.

I går blandede Christel sig så igen i Line Marias liv. Det gør hun ved mere eller mindre at bekræfte på en spørgerunde, at Line Maria dater "Paradise Hotel"-vinderen David Jarsbo, som Christel tidligere har flirtet med.

Og det passer bestemt ikke "LM", som er godt og grundigt træt af Christel, kan man fornemme.

- Jeg bliver småirriteret over, at en vis person skal lave en spørgerunde for igen at bruge mit navn for at være relevant og blande sig i mit liv endnu en gang, siger Line Maria på sin story.

"Ex on the Beach"-skønheden nævner ikke Christel med navn, men hvis man har fulgt med på Instagram, er man ikke i tvivl om, hvem der bliver refereret til.

Og Line Maria holder sig ikke tilbage. Hun mener, at Christel burde stoppe med at blande sig så meget.

- Om jeg er single, i et forhold eller fucking sulten, så synes jeg, hun skal følge med i næste episode af ”mind your own fucking business”. Find dig noget andet at gå op i. Jeg er sgu lidt træt af det her, siger "LM".

Tonen er ikke til at tage fejl af. Line Maria er godt og grundig træt af, at Christel blander sig i hendes liv.

- At sidde og skrive et spørgsmål til sin egen spørgerunde for at få noget på tale, som slet ikke er relevant, og som jeg slet ikke har ytret mig om. Jeg synes, hun skal finde sig noget andet at gå op i, slutter hun af med at sige.

I videoen svarer Line Maria ikke på, om hun og David Jarsbo rent faktisk dater. SE og HØR har spurgt de to, om det er sandt, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold