Efter spydig kommentar: Nu taler Christel Trubka og Julie Marie Christensen ud
LÆS OGSÅ: Christel Trubka taler ud om fortid med Karl Weihe
- For gammel til reality.
Sådan lød den friske kommentar fra den nyudklæggede paradiso Julie Marie Christensen om sin garvede realitykollega Christel Trubka til Reality Awards tilbage i januar.
Det var tilsyneladende også denne kommentar, som for alvor sparkede dramaet igang mellem de to tv-kendisser. Selvfølgelig hvis man ser bort fra "badeferie"-kommentaren, som Christel Trubka ikke var bleg for at kaste i "venindens" retning på hotellet i Mexico.
Og selv flere måneder efter førstnævnte kommentar, da de begge medvirker programmet "Paradisebussen" er bemærkningen ikke røget i glemmebogen.
I det nylige afsnit af programmet ser man dem nemlig vende dramaet efter flere måneder i stilhed.
Og her ville man nok godt kunne finde et enkelt argument eller to for at sige, at stemningen mellem paradisoerne Christel Trubka og Julie Marie Christensen er rimelig trykket.
Lige indtil Julie Marie Christensen vælger at gå forrest og rede trådene ud med den garvede realitykendis Christel, som du kan se i videoen øverst i artiklen.

Ingen kontakt
Optagelserne til "Paradisebussen" er forbi, og det samme er kontakten mellem tv-kendisserne, lader det til.
Det ville da også være synd at sige, at de nogensinde har haft kontakt, udover den korte stund på hotellet, fortæller Julie Marie Christensen til SE og HØR onsdag.
- Vi står bedre end før, men det er stadig lidt det samme. Jeg har intet imod hende, og vi kan sagtens snakke med hende, hvis det skulle være. Man kan bare ikke med alle, vi snakker ikke sammen, indrømmer hun.