Efter tragedie: "Bachelor"-par venter tvillinger
LÆS OGSÅ: "Bachelor"-stjerne mister sit nyfødte barn
Januar er på mange måder en kold og trist måned for Sarah Herron og Dylan Brown.
Parret, der blev gift i august, mistede sidste år deres lille Oliver, som kun nåede at leve i få timer efter fødslen.
Nu er 37-årige Sarah Herron igen gravid, og lykken tilsmiler atter det glade par.
Hun venter tvillinger.
– Lægeaftalen i dag gik godt, og babyerne vokser, som de skal. Næste gang er om tre uger. Babyerne ser så runde og buttede ud, fortæller Sarah Herron i en story på Instagram, hvor hun har delt et sonogram af de to små.
"The Bachelor"-parret mistede sønnen Oliver 28. januar 2023, hvor han døde i sin fars arme få timer efter fødslen.
Og selv om hun og Dylan Brown er lykkelige over nyheden om tvillingerne bag maveskindet, så er det blandede følelser, der fylder hos parret.
– Denne uge er det et år siden, vi mistede vores søn, Oliver. Det er på søndag. Så jeg føler mig stille og indadvendt denne uge, men jeg har det fint, fortæller Sarah Herron og fortsætter:
– Men der er også en side af den her graviditet, som jeg ikke har været helt ærlig om. Mange tror, at når man har mistet og bliver gravid igen, så er alt godt, og det kommer til at gå godt denne gang – men hvad I ikke ser er, at de fleste af mine dage er fyldt med samtaler med læger og jordemødre for at navigere i verden efter at have mistet, og fordi det er en højrisiko graviditet.