Reality2. marts 2021

Efter to ugers sygdom: Katerina Pitzner er kræftfri

Det er ikke mere end to uger siden, at hendes datter Elvira afslørede, at Katerina Pitzner for anden gang var ramt af hudkræft. Nu er diamantdronningen heldigvis rask igen.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Midt i en shitstorm kunne en ramt Elvira Pitzner afsløre, at hendes mor Katerina Pitzner var blevet ramt af hudkræft for anden gang.

- Jeg har en mor, der er ramt af kræft for anden gang. Så jeg har også følelser, og jeg har også ting, der går mig på. Men jeg er glad, og min mor skal nok komme igennem det her, sagde Elvira dengang.

Siden var også Katerina selv ude og bekræfte sygdommen. Her bad hun dog sine mange følgere om at tage den med ro.

- For det er rigtig nok, der er tale om, at jeg har noget hudkræft, som er kommet tilbage. Jeg blev helbredt for det for syv år siden. Så der er altså ikke noget livstruende eller noget farligt, det er bare noget, som vi skal tage hånd om, og det gør vi så nu, sagde diamantdronning om sin kræftdiagnose.

Nu er der så gode nyheder til Katerina og resten af "Diamantfamilien". Blot to uger efter sin kræftdiagnose er hun nu helbredt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20180323_pg_diamant_familien_0179.jpg
 Foto: Peter Grosen

Katerinas tre døtre er helt sikkert lykkelige for, at deres mor igen er kræftfri (Foto: Peter Grosen)

- Det er godt nok gået stærkt! Jeg blev allerede en uge efter første indgreb erklæret cancerfri, skriver Katerina på sin Instagram-story.

Samtidig takker tv-kendissen det sundhedsfaglige personale, som har behandlet hende.

På sin story sender hun en stor tak til de læger og sygeplejersker, hun har stiftet bekendtskab med.

- Jeg har fået indkaldelse til check hver sjette måned fremover. Det er fin service, slutter Katerina af.

Sponsoreret indhold