Reality9. april 2023 (opd. 9. april 2023)

Efter utroskab: Nicklaes Olsen måtte bo på sin arbejdsplads

Det fik voldsomme konsekvenser for Nicklaes, efter han var sin nu ekskæreste Line Maria utro
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Nicklaes fortælle mere om bruddet her.
 Video: Kaspar Wenstrup

Realityland var i den grad på den anden ende, da det sidste sommer kom frem, at det nu tidligere “Ex on the Beach”-par Lina Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen var gået fra hinanden.

Årsagen skulle nemlig findes i Nicklaes' utroskab med Christel Trubka – og hele miseren skabte selvsagt vild debat på særligt de sociale medier.

Faktisk var det offentlige brud alt andet end morsomt for Nicklaes Olsen, fortæller han, da han og realitykollegaen Mads E. Andersen gæster SE og HØRs “Sladderministeriet”:

– Alle følger med, når man er offentlig. Når der sker det, som der skete med mig og Line Maria, så er det ikke særlig sjovt. Fordi alle havde en holdning til en – og man blev kaldt de vildeste ting. Så det var lidt ærgerligt, forklarer realitypersonligheden.

Det var ikke just nemt for Nicklaes, at offentligheden kunne følge med i bruddet fra Line Maria.
Det var ikke just nemt for Nicklaes, at offentligheden kunne følge med i bruddet fra Line Maria.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er dog, som om man ikke bare kan skærme sig for omverdenens kommentarer:

– Man bliver stadig påvirket af det – det er jo stadig hårdt. Det var sgu en hård periode, lad os sige det sådan, lyder det videre fra "Ex on the Beach"-deltageren, der efter utroskabsafløringen måtte forlade sit og Line Marias hjem.

– Der var faktisk to måneder, hvor jeg boede oppe på mit arbejde, fordi min lejlighed var lejet ud, og jeg var flyttet fra LM (Line Maria, red.).

– Og jeg fik de her beskeder dagligt om aftenen, så jeg lå bare i den der lille lortesofa og kiggede op i loftet og tænkte “shit, mit liv er lort”. Men man tager bare en dag ad gangen og kommer videre.

Hør Nicklaes Olsen fortælle i videoen øverst i artiklen.

Du kan også se hele episode 22 af "Sladderministeriet" med Nicklaes Johannes Olsen og Mads E. Andersen som gæster i videoen her:

Eller lytte til afsnittet som podcast her:

Sponsoreret indhold