Efter voldsomt drama: Nu forklarer Teitur sig
Da Reality Awards 2021 onsdag aften løb af stablen var der som vanligt masser af dramatik i løbet af showet.
Det største drama udspillede sig allerede tidligt på aftenen, hvor den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Teitur Skoubo blev smidt ud efter et voldsomt opgør med vagterne på Docken, hvor showet blev afholdt.
Efter at være blevet bedt gentagne gange af vagterne om at sætte sig ned og blive på sin plads, blev det for meget for sikkerhedspersonalet, der forsøgte at eskortere realitystjernen ud.
Den beslutning var Teitur dog ikke enig i, og det endte i en dramatisk slåskamp, hvor politiet til sidst måtte skride ind.
Teitur blev smidt ud og er siden blevet straffet for episoden.
Det kan du læse mere om her:
Her et par dage efter den store aften sætter Teitur Skoubo selv ord på, hvad der udløste de voldsomme scener til prisuddelingen. Noget han selv beskriver som en "kæmpe misforståelse".
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Mikael Rieck
- Hver gang, der er en pris, så har jeg rejst mig op og jublet. Hvis man ikke ved det, så er jeg kæmpe, kæmpe meget et ADHD-barn, der ikke kan sidde stille for lang tid. Så jeg får af vide af vagterne, at hvis jeg rejser mig op igen, bliver jeg smidt ud, fortæller Teitur på sin Instagram-story.
Ifølge eks-paradisoen fulgte han vagternes anvisninger, men efter et stykke tid bevægede han sig mod toilettet for at lade vandet.
På vej ud på toilettet tager en vagt fat i Teitur og fortæller ham, at han skal ud fra festen, fordi han igen har rejst sig op.
- Og så forklarer jeg ham, at jeg bare var på vej på toilettet. Så siger han, at jeg har fået min sidste chance, fortæller Teitur, der efterfølgende prøver at forklare vagten, at han synes, det er uretfærdigt.
- Så tager han fat i min arm. Og så river jeg mig løs og siger, at jeg godt selv kan gå ud. Mens vi snakker, så er der en anden vagt, der tager fat i min anden arm. Så går det lidt galt, lyder det fra Teitur.
- Jeg reagerer voldsomt, fordi jeg føler mig ekstremt uretfærdigt behandlet. Og jeg kan ikke have, når folk tager fat i mig, når jeg føler, jeg ikke har gjort noget galt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Mikael Rieck
Epsioden eskalerer og Teitur ender i slåskamp med vagterne, inden han bliver smidt ud.
- Det er virkelig en nedern situation, fordi det er en kæmpe misforståelse. De tror, jeg rejser mig op for at hygge, men jeg gør det bare for at pisse, siger han.
Teitur forsikrer dog, at han har fået reddet trådene ud med arrangørerne igen.
- Jeg kommer stadig til at være med til næste Reality Awards, og jeg kommer stadig til at være til andre events, slutter han af.