Elvira i chok over Katerina: – Du har jo knaldet en anden mand
LÆS OGSÅ: Afslører: Elvira Pitzner er gravid
Selv om den nu står på både forlovelse og familieforøgelse for Elvira Pitzner, 26, så er det ikke mange måneder siden, hendes tilværelse så anderledes usikker ud.
Da var hun nemlig tilbageholdt i Dubai, anklaget for utroskab af sin eks Milad Saadati, og i det seneste afsnit af "Diamantfamilien – fanget i Dubai" vil Elvira Pitzner gøre klar til sit comeback på Instagram efter flere måneders tavshed.
Over Facetime diskuterer diamantdatteren formuleringen af opslaget med sin mor, Katerina Pitzner, og samtidig giver Elvira en status på den kommende høring, hun skal til.
Og her er det så, at mor Katerina lægger svesken på disken, når det kommer til sin datters intime relationer:
– Altså, du har jo knaldet med Mortada. Undskyld, jeg siger det, lyder det kontant fra Katerina.
Elvira er absolut forfærdet og svarer:
– Behøver du sige det, mens vi filmer?
Men Katerina bliver ved og uddyber:
– Du har jo knaldet en anden mand, sådan er det.
– Nu vil jeg gerne have, du censurerer dig selv, nærmest råber Elvira til sin mor på telefonen.
– Det dér, det var over alle streger, slår Elvira fast i den efterhånden akavede samtale, som altså nu bliver sendt på nationalt tv.
Du kan se "Diamantfamilien – fanget i Dubai" på TV 2 Play.