Reality23. august 2022

Elvira Pitzner dropper at spise: Vil ikke være den tykke søster

Selv om diamantsøstrene, Elvira og Thalia Pitzner, er ganske tætte, så er de på nogle områder også konkurrenter
Elvira Pitzner vil ikke være den tykke søster
 Foto: Mikael Rieck

Seere og følgere inviteres helt tæt på i den spritnye reportageserie “Pitzner Sisters”, hvor Elvira og Thalia Pitzner har hovedrollerne.

Serien lovede allerede fra begyndelsen, da den fik premiere for ganske få uger siden, at der i den grad ville blive zoomet ind på forholdet mellem de to søskende.

Og det gør sig således gældende, når det handler om de helt små ting – som i det nyeste afsnit, hvor ingen af de to ønsker at være “den tykke søster”.

– Du er den tynde søster i det her program, og det gider jeg ikke, så derfor har jeg ikke spist hele dagen, lyder det fra Elvira, da hendes diamantsøster spørger, om de ikke skal have noget aftensmad.

– Thalia og jeg har sådan en ting om, hvem der skal være den tykke søster, og jeg har bare ikke lyst til at være den tykke søster, forklarer Elvira Pitzner.

– På et tidspunkt var Thalia den tykke søster – så blev jeg den tykke søster. Og nu vil jeg gerne have, at jeg er den tynde søster.

“Pitzner Sisters” kan streames på Discovery+ og vises desuden på Kanal 4 fra den 21. september.

Se videoen, hvor diamantsøstrene taler om ikke at ville være den tykke søster, nedenfor.

Sponsoreret indhold