Elvira Pitzner er flyttet hjem: Kryptisk om kærligheden
LÆS OGSÅ! ELVIRA PITZNER I CHOK: I SENG MED NICKLAS BEDNTER
Siden bruddet med Milad Saadati har spekulationerne om Elvira Pitzner været mange.
Den populære diamantdatter har dog forholdt sig relativt tavs og deler på ingen måde lige så meget ud om sit privatliv, som hun tidligere har gjort.
I forbindelse med premiere på "Good luck guys", hvor Elvira og søsteren Thalia Pitzner er med, har vi her på SE og HØR talt med søskendeparret.
Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor sangerinden Zindy Laursen er gæst:
Vi har naturligvis spurgt Elvira, om hun har fået en kæreste. For det går der nemlig et hav af rygter om, at hun skulle have fået.
- Det er sjovt, at der er mange, der har en lommefilosofi om det, siger den populære influencer.
Elvira selv vil dog ikke svare på, om hun har en kæreste.
- Måske har jeg en. Måske har jeg to eller tre, svarer Pitzner, mens hun og Thalia griner sarkastisk i kor.
Deprimeret
Noget Elvira dog gerne vil tale om, er den noget aparte boligsituation, hun står i lige nu.
For første gang er hun nemlig den eneste i Pitzner-flokken, som bor i Danmark.
Resten af "Diamantfamilien" er spredt rundt om i verden, hvor Thalia f.eks. bor i Holland og mor Katerina bor i Italien.
- Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg er faktisk også lidt deprimeret over det, siger Elvira.
Man kan dog tydeligt høre på diamantdatteren, at hun ikke har planer om at blive boende i Danmark resten af sit liv.
- Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske, og hvad mit næste eventyr er, lyder det kryptisk fra Elvira, som ikke vil ud med sit næste træk.
- Mine drømme holder jeg tæt ind til kroppen. Jeg vil hellere overraske.