Reality4. december 2023 (opd. 4. december 2023)

Elvira Pitzner fængslet: Sådan fejrer Milad Saadati det

Nyheden om varetægtsfængslingen af Elvira Pitzner er nået vidt omkring, og eksen Milad Saadati har bestemt heller ikke ladet den passere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da Elvira Pitzner var til "Vild med dans" for at støtte sin mor Katerina Pitzner, var hun stadig kærester med Milad Saadati. Han var også med blandt publikum men ønskede ikke at få taget billeder. Se det hele i videoen øverst i artiklen.
 Aller TV

LÆS OGSÅ: SÅ VOLDSOM STRAF RISIKERER ELVIRA PITZNER

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Elvira Pitzner henover weekenden har siddet varetægtsfængslet i Dubai.

Anholdelsen skete på baggrund af en anmeldelse for tyveri og utroskab. Indleveret af diamantdatterens ekskæreste Milad Saadati.

Faktisk hævder den iranske bokser, at han og Elvira er muslimsk gift. Ifølge dokumenter, som SE og HØR har set, skulle det angiveligt være sket.

Vi har dog ikke haft mulighed for at verificere disse dokumenter og beviser deres ægthed.

Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Paradise Hotel"-stjernerne Sarah Dohn og Vivi Bach er gæster:

Siden bruddet mellem Elvira og Milad har det dog været tydeligt, at han vil have den danske tv-stjerne ned med nakken.

Noget, bokseren ikke lagde skjul på i et interview med SE og HØR kort efter bruddet, hvor han erklærede krig mod Elvira og hendes familie.

Elvira og Milad
Milad Saadati har bestemt ikke ignoreret, at hans ekskæreste Elvira Pitzner har været bag tremmer.
 Foto: Lars H. Laursen, Mikael Rieck

På de sociale medier holder Milad sig heller ikke tilbage.

Siden fængslingen af Elvira har han delt et hav af budskaber på sin Instagram-profil. De få dog ikke lov til at blive stående særlig længe, før han sletter dem igen.

Blandt andet hævder Milad, at Elvira har "misbrugt" ham ved offentligt at have en affære med en anden mand.

Denne mand er ifølge SE og HØRs oplysninger Mortada Hadad, som er en stor iværksætter, og som Elvira har set en del til efter bruddet med Milad.

Og nøgleordet her er efter. For som vi hører det, så indgik Elvira først i en relation med Mortada, efter hun havde gjort det forbi med Milad.

Alligevel holder den iranske bokser sig ikke tilbage på de sociale medier, hvor han skyder med skarpt mod både Elvira og resten af "Diamantfamilien".

Ifølge SE og HØRs oplysninger er Elvira blevet løsladt fra fængslet i Dubai, men myndighederne har taget hendes pas, så hun ikke kan rejse hjem.

SE og HØR har i dag været i kontakt med Katerina Pitzner, som meddeler, at der ikke er noget nyt i sagen mod hendes datter.

Sponsoreret indhold