Elvira Pitzner og kæresten beskyldt for dyremishandling: Skyder mod ekskonen
Dyrehjertet er stort hos Elvira Pitzner, så hun havde nok aldrig troet, at der skulle komme en dag, hvor hun blev beskyldt for at være dyremishandler.
Men den dag blev så i dag, søndag den 29. maj.
Beskyldninger er startet på de sociale medier, hvor Elvira og hendes kæreste Milad Saadati nok en gang er i problemer med sidstnævntes ekskone. Hun beskylder dem nemlig for at have mishandlet hendes kat.
På Instagram har hun delt billede af katten med en hvid pels, som mildest talt ligner et dyr, som er blevet klippet af et barn med en sløv saks. Milads ekskone hævder, at det er hans værk.
Det bekræfter Elvira i et langt videosvar på sin Instagram-profil, hvor hun fortæller, at Milads ekskone plejer at få sine katte klippet hver anden til tredje måned, og at det er noget, som Milad hjælper til med. Men denne gang tog han så sagen i egen hånd.
- Hun får dem klippet hver anden til tredje måned, og det er noget, Milad hjælper hende med. Denne gang siger han, at han selv trimmer dem med sin trimmer derhjemme, fordi han er træt af at betale 2000 kroner for et katteklip, siger Elvira og uddyber:
- Ekskonen er ikke glad for resultatet, så hun vælger at starte et rygte, der går på, at Milad og jeg skulle have brudt ind i hende hjem uden en nøgle og stjålet hendes katte og barberet dem mod hendes vilje. Han skulle også have klippet knurhårene af dem.
Det er ikke første gang, Elvira har problemer med Milads ekskone. Da deres forhold stadig var forholdsvis nyt, kom det nemlig frem, at Milad og eks'en på papiret stadig var gift.
Det er dog lang tid siden, at der har været kontroverser mellem de to parter, men nu er den altså gal igen.
- Jeg ved ikke, hvordan man i sit hoved kan finde på at finde på sådan nogle syge ting. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, for i lang tid har det gået godt med hende. Hun har haft det godt med sin nye kæreste og ikke lavet nogle anmeldelser eller løgn. Hun har ikke forsøgt at ødelægge sin eks eller kæreste, altså mig, forklarer Elvira og fortsætter:
- Jeg håber virkelig, hun finder ro og glæde ved alle de gode ting, der er i livet, og at hun har det godt med sin nye kæreste og kan andre leve i fred. eg tror, hun har det rigtig dårligt indeni, og at hun ikke er glad. Derfor prøver hun at ødelægge Milads liv og mit liv. Jeg har ikke noget med det her at gøre, jeg har ikke klippet nogen kat.
I videoen på sin Instagram-story slår Elvira fast, at hverken hun eller Milad har klippet knurhårene af den omtalte kat.
Det er som sagt ikke første gang, at der er problemer med Milads ekskone. Og Elvira indrømmer også, at det tager hårdt på hende.
- Hold kæft hvor er det også svært at være sammen med en person, som du elsker supermeget, men som bliver ved med at blive jagtet halvandet år efter af sin ekskæreste, lyder det fra diamantdatteren.
- Hun bliver ved med at lave nye sager, ringe til politiet og skrive løgne på internettet for at ødelægge vores forhold. Fordi de har en søn, prøver Milad at gøre alt for at please hende og holde en god tone, men hun holder Milad væk fra ham (sønnen red.) og finder på nye ting hele tiden.
Endnu en gang forsøger Elvira at slå fast, at hun intet har gjort ekskonen, og den kamp, som eks'en og Milad har, intet har med hende at gøre.
- Jeg har ikke været en del af deres break up. De havde ikke været sammen i lang tid før mig, og havde begge haft andre partnere, før jeg kom ind i billedet. Jeg burde ikke være en del af deres drama, men det er svært, når man alligevel bliver et offer for det, slutter hun af.