Elvira Pitzner taler om ægteskab: Her er morens sjove reaktion

Tilbage i januar bekræftede Elvira Pitzner, at det var endegyldigt forbi med Marc Skovsbøg - og hurtigt efter fandt hun da også en ny mand.
Og selvom den 22-årige skønhed ikke har dannet par med Kasper Rylander i mange måneder, så står det klart, at parret er meget forelskede i hinanden.
Artiklen fortsætter under billedet.
Til et billede på sin Instagram-profil skriver hun:
- Gift dig med en mand, som elsker sin mor, arbejder hårdt og synger med dig i bilen.
Det kærlige foto af Elvira og Kasper er selvfølgelig ikke gået forbi hendes mor Katerina Pitzners næse. Og hun kommenterer da også ganske kækt:
- Husk lige kommandovejen: 1) mama skal spørges 2) Ringen kommer naturligvis kun et sted fra...
Artiklen fortsætter under billedet.

Katerina og Elvira med Thalia og Ophelia Pitzner. Foto: Thomas Laursen
Katerina Pitzner er diamanthandler, og derfor er det oplagt, at den glimtende sten kommer fra mor, når datteren Elvira en dag bliver forlovet.
- Stakkels mand der skal købe ring til diamant-dronningens datter, lyder det da også med et grin i kommentarfeltet fra en følger.