Reality7. marts 2023 (opd. 7. marts 2023)

Emilie Hoffmann og Mads Emil Andersen er gået fra hinanden

Et af de helt store realitypar er gået i stykker. Emilie Hoffmann og Mads Emil Andersen har nemlig besluttet ikke længere at være kærester
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mads og Emilie til Stjerneboksning 2022: Børn og bryster i farvandet.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: ...men hvad med "brystgælden" - her er Mads' svar

Et halvt år efter en af de mere rundhåndede kærestegaver i realityland, nemlig et par nye bryster, annoncerer Mads Emil Andersen nu, at han og Emilie Hoffmann har valgt at slutte forholdet.

De to "Ex on the beach"-stjerner skal ikke længere være kærester – men de har en anden plan.

Det skriver Mads i et opslag på Instagram.

– Emilie og jeg har valgt at skifte vores relation som par/kærester ud med at være venner, og forhåbentlig bedste venner på længere sigt.

– Vi ønsker nemlig ikke at være uden hinanden i vores liv, men på nogle andre betingelser, forklarer han og understreger, at bruddet fandt sted allerede 25. februar.

Samtidig har Emilie Hoffmann også delt et opslag, hvor hun annoncerer bruddet med samme tekst. Dog er billedet skiftet ud.

Parret fortæller, at bruddet er sket i "bedste og smukkeste stil, som to voksne mennesker nu engang kan".

Emilie Hoffmann og Mads Emil Andersen blev kærester i "Ex on the beach" i 2021.
Emilie Hoffmann og Mads Emil Andersen blev kærester i "Ex on the beach" i 2021.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sponsoreret indhold