Emza single efter "Døm vores forhold": Patrick og jeg er gået fra hinanden
LÆS OGSÅ: Nannah fra "Døm vores forhold" helt ærlig: Jeg var Mariah utro
Kort efter "Døm vores forhold" så det ud til, at Emza og Patrick var kommet på rette køl. I sommer kunne man dog se, at begge parter havde slettet alle billeder af hinanden på deres respektive Instagram-profiler, og nu bekræfter Emza Groth Nørhart omsider bruddet over for SE og HØR.
- Det er korrekt, at Patrick og jeg er gået fra hinanden, fordi vi ikke længere så den samme fremtid sammen, skriver hun i en besked.
- Efter bruddet kom der dog nogle ting frem, der viste, at han havde haft båret på en samvittighed. Alligevel har vi valgt at afslutte forholdet på en respektfuld måde.
Emza har ikke ønsket at uddybe, hvorfor det gik galt mellem hende og Patrick.
Hun oplyser dog, at hun er single.
Fredag er der premiere på sæson to af "Døm vores forhold", hvor fire nye par skal teste sig selv og hinanden - og udpege de andre pars fejl.
Efter første sæson er de bestående par Mariah og Nannah samt Katrine og Noah.
Læs her, om sidstnævnte stadig lever i et åbent forhold.
Patrick er ikke vendt tilbage på SE og HØRs henvendelse.