Reality29. juni 2023

Endnu en bejler ude af ”Bachelorette”: Derfor fik han ingen rose fra Julie

Datinghittet har nu rullet over skærmen i intet mindre end seks uger, og de to ”Bachelorette”-hovedpersoner har efterhånden fundet deres favoritter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Der er en helt særlig årsag til, at Julie Kriegler ofte ikke deltager i sociale arrangementer sammen med resten af "Bachelorette"-holdet. Hør hende fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Elena Hybel Colding

SPOILER! Artiklen afslører detaljer fra dagens episode af ”Bachelorette”.

Kærlighedskonkurrencen spidser til, og programmets i alt 19 bejlere er efterhånden reduceret gevaldigt.

Og ved dagens roseceremoni må endnu en kærlighedshungrende bejler forlade de luksuriøse omgivelser i Mexico og rejse hjem til Danmark.

Lyt til afsnit 28 af ”Sladderministeriet” med Mette Sommer og Julie Kriegler her:

Tidligere på ugen kunne trofaste ”Bachelorette”-fans se Mads Rommelhoff bekende kulør og aflevere sin rose tilbage til Mette for i stedet at satse hele butikken på Julie. Og ved torsdagens ceremoni er det for fyrene således kun tilladt at tage imod en enkelt rose.

Noget, der dog langt fra betyder, at man på den måde sikrer sig en ekstra ”Bachelorette”-uge.

For Adam bliver torsdagens roseceremoni endestationen, da Julie Kriegler slet ikke tilbyder ham en rose. Og måske havde Adam endda allerede forberedt sig en smule på netop dette udfald:

– Det var den første roseceremoni, jeg var nervøs til – og hvor jeg var i tvivl, om jeg ville få en rose, fortæller Adam til SE og HØR og uddyber:

– Jeg vidste, at Julie og Mads var meget tætte. Og så var der også det her med, at Julie fandt ud af, at jeg havde kysset med Mette, forklarer Adam videre og henviser således til en helt særlig sandhedsmiddag forud for roseceremonien, hvor fyrene får mulighed for at stille de to ”Bachelorette”-hovedpersoner diverse spørgsmål.

Her kommer det nemlig frem, at Adam og Mette Sommer på et tidspunkt i programmet har byttet mundvand.

Der kommer i den grad diverse sandheder på bordet ved den helt særlige sandhedsmiddag.
Der kommer i den grad diverse sandheder på bordet ved den helt særlige sandhedsmiddag.
 Foto: TV 2

Flere omkring bordet kender ikke til kysset, og oplysningen kommer da i den grad også bag på Julie:

– Jeg vidste det ikke, så det kom lidt som en overraskelse. Det var jo ret tydeligt, at Boris og Mette allerede havde kysset – og at hun også havde kysset med Stig. Fordi de var jo på hendes side og modtog også kun roser fra hende, forklarer Julie til SE og HØR.

– Så da jeg fik at vide, at Mette og Adam havde kysset, så tror jeg bare, at jeg fik et helt andet indtryk og tænkte, at det måske ikke lige var noget for mig alligevel.

Overfor SE og HØR afviser Julie dog, at det er kysset med Mette, der alene er årsagen til, at hun ikke tilbyder Adam en rose:

– Nej, det er egentlig også grundet den date, vi har inden. Jeg tror, at han var lidt mere på, end jeg var. Og jeg kunne mærke, at jeg ikke følte den, forklarer hun og uddyber:

– Jeg var også ret meget i tvivl om Adam i forvejen, så jeg tror bare, at det her var med til at gøre udfaldet – der faldt min interesse ret hurtigt, da jeg fik det at vide.

Adam er ikke den eneste, der forlader de luksuriøse omgivelser i Mexico.
Adam er ikke den eneste, der forlader de luksuriøse omgivelser i Mexico.
 Foto: TV 2

Slet ikke forelsket

Adam løb altså hverken med ”Bachelorette”-prinsessen og det halve kongerige. Til gengæld blev han ramt af en helt særlig følelse, da det hele var slut:

– Da jeg kommer ned og skal lave den sidste sync, så havde jeg en megalettende følelse i kroppen, fortæller Adam til SE og HØR og tilføjer, at det undervejs i programmet var særdeles hårdt ”aldrig at vide, om man var købt eller solgt”.

Amors pil havde dog langt fra ramt den nu hjemsendte "Bachelorette"-fyr:

– Det var ikke, fordi jeg tænkte, at jeg havde fundet mit livs kærlighed – jeg var ikke forelsket, afslører Adam, der endnu ikke har fået sig en kæreste.

Adam er dog ikke den eneste fyr, der må pakken kufferten og rejse retur til Danmark.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Bachelorette” på TV 2 Play allerede nu og i aften på TV 2 Echo klokken 20.00.

Sponsoreret indhold