Enhver forælders mareridt: Amalie Szigethy på skadestuen med Hannah
Det er sjældent gode nyheder, der venter, når vuggestuen ringer. Sådan var det heller ikke, da Amalie Szigethy, 30, modtog et opkald i går.
Det var forsidefruens yngste datter, Hannahs institution, der havde dårligt nyt til singlemoren.
- Jeg blev ringet op af hendes vuggestue med beskeden om, at hun var faldet på en legebil og havde fået en flænge lidt under brynet. Ganske forfærdeligt, fortæller Amalie Szigethy til SE og HØR.
Realitystjernen fik sig noget af en forskrækkelse og styrtede af sted for at tage sig af sin 1-årige datter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lotte Kejser, Amalie Szigethy og hendes ældste datter, Josephine. Foto: Morten Mejnecke
Amalie Szigethy har før været ærlig om, at hun lider af angst, og at hun samtidig synes, det er hårdt at skulle så sine børn passet af andre.
I seneste sæson "Forsidefruer" besluttede influenten langt om længe, at hun ville hyre en babysitter, men det arrangement er droppet igen, og opringningen fra vuggestuen var heller ikke nem for hende.
- Det er noget, man ikke vil have et opkald om som forælder, og jeg lider jo af angst og har i forvejen svært ved at lade andre passe mine børn, forklarer Amalie Szigethy.
Faldet kostede Hannah og hendes mor en tur på skadestuen, hvor det blev vurderet til ikke at stå så slemt til som frygtet.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Hannah slap heldigvis uden at blive syet. Foto: Privat
Foto: Privat
- Heldigvis skulle hun ikke syes, men have et lille sommerfugleplaster på, og hun klarede det så fint, fortæller realitystjernen lettet og fortsætter:
- Hun er så stærk i forvejen, så allerede efter hendes fald var hun på dupperne igen. Hun opførte sig, som om intet var sket.