Reality30. april 2019

"EOTB"-Katarina er blevet kærester med voldelig rapper: - Det skræmmer mig ikke

Katarina Estrup Larsen har tidligere været i to voldelige forhold, og nu er hun sammen med den kontroversielle rapper Vinen, som er dømt for at have slået sin ekskæreste Fie fra "Paradise Hotel". Men det rører dog ikke "Ex on the beach"-deltageren, som nu taler ud og forholdet til SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ex_on_the_beach_ii_tsl_20190117_0833.jpg
 Foto: Thomas Laursen

"Ex on the beach"-deltageren Katarina Estrup Larsen er blevet kærester med den voldsdømte rapper Patrick "Vinen" Andersen. Det bekræfter hun over for SE og HØR.

- Altså, der er ikke titel på, at vi er kærester, men vi ses jo ikke med andre. Så man kan godt kalde os kærester, det kan man godt, fortæller Katarina, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

Realitydeltageren mødte første gang sin nye fyr til en fest et par år tilbage. Flammen mellem de to blussede dog for alvor op, da de begyndte at skrive sammen, efter de begge havde været til efterfesten for årets premiere på "Paradise Hotel".

Vinen, som Patrick Andersens kunsternavn er, blev for nylig idømt fire måneders betinget fængsel for at have slået sin ekskæreste Fie Krügermeier, som har deltaget i "Paradise Hotel".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-04-30_kl._17.29.14.png
 Foto: YouTube/SE og HØR

Patrick "Vinen" Andersen med sin ekskærester Fie Krügermeier (Foto: YouTube/SE og HØR)

Det afholder dog ikke Katarina fra at indlede et forhold til ham, selv om hun tidligere har været i to forhold, hvor hendes partnere udsatte hende for fysisk og psykisk vold.

- Da vi begyndte at ses, var hele retssagen og det med Fie, det første han fortalte mig. Og jeg har også hørt fra hans familie, hvordan og hvorledes det gik til. De var i retten her for noget tid siden, hvor han jo blev frikendt. Eller... Jo, han har givet hende en flad, fordi han var hende utro…

Og have rusket i hende og taget fat om halsen på hende. Det er det, han er dømt for.

- Ja. Det er ikke fordi, det skræmmer mig. Fordi jeg har hørt, at når de har været i retten, så har Fie rodet helt rundt i historierne, når hun skulle svare, lyder det fra Katarina, som i den grad tager sin nykårede kæreste i forsvar.

Jeg vil se beviser

Patrick Andersen har indtil nu behandlet hende som en prinsesse, og det er det, der betyder noget for Katarina. Hun bekymrer sig ikke om hans fortid.

- Så længe det ikke sker mod mig, så er der ikke noget. Og han har faktisk behandlet mig utrolig godt i den tid, vi har set hinanden. Der har ikke været noget overhovedet...

Men er det ikke noget, du er bekymret for? Du har selv været i to forhold, hvor du blev udsat for fysisk og psykisk vold, og nu er du kærester med en, der er dømt for at have begået det samme?

- Jeg har det bare sådan, at så længe han ikke gøre sådan nogle ting ved mig, så er der ikke noget at være bekymret for. Jeg er ikke bekymret, det er jeg ikke, slår Katarina fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ex_on_the_beach_ii_tsl_20190117_0828.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Katarina Estrup Larsen var med i denne sæson af "Ex on the beach" (Foto: Thomas Laursen)

"Ex on the beach"-baben bliver altså ved med at holde fast i, at så længe Patrick Andersen ikke har gjort noget ved hende, så er alt godt. Hun er nemlig sikker på, at han aldrig kunne finde på at lægge hånd på hende.

- Jeg ved godt, at jeg har været i to voldelige forhold, men det har også gjort, at jeg har lært at mærke efter min egen mavefornemmelse. Og den har altså været god indtil videre. Selvfølgelig har jeg hørt alle de der rygter om Patrick, men det er ikke noget, der rører mig en skid.
Jeg skal have beviser, og jeg skal se det, før jeg tror på det, ellers kan folk stikke de rygter skråt op...

Men er en dom fra retten, hvor han er dømt for at slå sin ekskæreste, ikke beviser nok?

- Der er to sider i sådan en sag, ikke? Jeg gider ikke at holde mig tilbage, fordi folk også kan ændre sig. Bare fordi der er sket de her ting, så holder jeg mig ikke tilbage. Jeg vil give alle en chance, forklarer Katarina.

Stoffer er grineren

Som Vinen har Patrick Andersen udgivet flere sange, der handler om at tage stoffer. Blandt har han lavet et nummer, der hedder "Vin og Kokain".

Og på hans Instagram-profil kan man se, at han har et meget afslappet forhold til stoffer. Rapperen er lige nu på ferie i Spanien med blandt andre hitsangeren Bro. Og her viser Vinen jævnligt, at han ryger joints. Det bekymrer dog ikke hans nye kæreste.

- Jeg synes, det er grineren. Det er en karakter, han har valgt at gøre noget ud af, og det er sgu fint med mig. Jeg ved godt, han ryger joints, men han har ikke taget stoffer, mens jeg har været sammen med ham, siger realitygodten.

Katarina virker til at være helt oprigtigt forelsket i sin nyfundne rapper.

Se Patrick "Vinen" Andersen blive interviewet med sin ekskæreste Fie Krügermeier:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold