Reality24. maj 2020

'Ex on the beach'-babe: - Jeg fortryder virkelig

Emma Josefine Anesen kunne godt have været sin deltagelse i 'Ex on the beach' foruden - hun havde nemlig drømmefyren derhjemme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200220_dm_ex_on_the_beach_premierefest_071.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Et job i en tøjbutik blev begyndelsen på Emma Josefine Anesens kærlighedseventyr sammen med sin nu forlovede kæreste Oliver Vestergaard.

Realitystjernen fortryder i dag, at hun forlod sin nu forlovede for at deltage i 'Ex on the beach'.

Den tidligere 'Ex on the beach'-deltager mødte sin udkårne blandt bukser og bluser, men hun tænkte egentlig ikke, at hun skulle have en kæreste.

- Vi skulle til noget personalefest, hvor vi fandt sammen.

- Men jeg siger til ham, at vi ikke skal være kærester, fordi jeg vil være med i 'Ex on the beach'. Det er han selvfølgelig ked af, fortæller Emma Josefine Anesen om det spæde forholds hårde vilkår.

Men kærligheden må man kæmpe for.

- Da jeg kommer hjem, finder jeg ud af, at han har prøvet at deltage, fordi han ville ind og kæmpe for mig.

Det hele står soleklart den dag i dag, hvor Emma Josefine Anesen sætter stor pris på Oliver Vestergaard.

- Jeg fortryder virkelig, at jeg tog med (til 'Ex on the beach', red.), for jeg havde den perfekte fyr herhjemme.

- Jeg forstår slet ikke, at jeg kunne forlade ham. Men jeg gjorde det, fordi jeg tænkte, at det var sidste chance for at være med igen. Hvis jeg skulle nå at være lidt vild, så skulle det være der.

- Jeg synes bare, at det er så dejligt, at han vil kæmpe for mig, på trods af alt det, jeg har lavet på tv.

Kærestens frieri skete lørdag 23. marts ved Skagens kyst, hvor der både var champagne, lækkerier og selvfølgelig en flot ring.

Sponsoreret indhold