”Ex on the beach”-Cecilie på knæ: Stiller Claes spørgsmålet
Det er ikke en måned siden, at “Ex on the beach”- Cecilie brød med Claes, fordi der med hendes ord var ”for meget negativitet” i deres forhold.
Men den unge reality-babe kunne altså ikke undvære sin Claes, og da de to lørdag aften festede til ”Vi Elsker 90’erne” i Rødovre, gik hun så på knæ.
- Jeg vil være kæreste med dig. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvordan og hvorledes. Jeg vil bare gerne være sammen med dig, sagde Cecilie, mens hun forelsket kiggede op mod Claes.
- Hvad er det, du gerne vil nu?, spurgte Claes herefter, hvortil Cecilie gentog:
- Jeg vil gerne være kæreste med dig!
Heldigvis for Cecilie var følelserne gengældt, og Claes kvitterede med et langt og kærligt kys.
Artiklen fortsætter under billedet...
Der blev flittigt uddelt kys, efter Cecilie havde stillet Claes spørgsmålet. Foto: Emil Minana
Claes fortalte da også tidligere på måneden, at han var ked af, at det var slut mellem ham og Cecilie.
Det var ikke hans beslutning – han ønskede stadig at danne par med Cecilie.
- Jeg er træt af det. Meget. Og stod det til mig, skulle det ikke slutte, sagde Claes tidligere på måneden til SE og HØR.
Og nu er parret da også sammen igen.
Se videoen øverst i artiklen.
Herunder kan du se billeder fra reality-festen til ”Vi Elsker 90’erne”: