"Ex on the Beach"-stjernen Oliver Erngart i voldsomt uheld: Har brækket kravebenet
LÆS OGSÅ: Oliver Erngart er atter single
Hygge og forretning i samme pakke kan være en dejlig ting.
Sådan var det også for realitystjernen Oliver Erngart, indtil det i går gik helt galt under en skitur til Østrig, som rejsearrangøren Sunweb har betalt for ham.
Problemet er bare, at hvad der skulle være endt som fede stories og opslag fra en vellykket skirejse nu er blevet til en trist video fra sengen på hotelværelset.
- I stedet for på pisten så ligger jeg nu i min seng, efter at jeg faldt på pisten i går. Jeg har været på hospitalet og hos lægen hele dagen i går.
- Jeg har været så uheldig at falde og brække kravebenet. Jeg tog lige en koldbøtte og landede lige på skulderen, lyder det ærgerligt fra Oliver Erngart i hans videohilsen.
Han erkender da også, at det er dobbelt uheldigt, når han nu skulle sprede det gode budskab for Subweb:
- Det er pisseærgerligt. Sikkert også jordens dårligste reklame.
- Det er lidt svært at lægge nogle fede opslag og stories op fra pisterne og afterski, når man ligger her og ikke kan en skid.
- Det må I virkelig undskyld Sunweb, det her. Det var ikke lige det, jeg havde håbet på.
Oliver Erngart understreger dog, at oplevelsen bestemt ikke har skræmt ham:
- Ikke sidste gang jeg står på snowboard. Det er den fedeste oplevelse nogensinde sammen med de fedeste kammerater. Fedeste hotel og omgivelser.
- Det er klart ikke sidste gang. Men en træls første gang.
SE og HØR forsøger at få en kommentar fra den uheldige skiturist.