"Ex on the Beach"-Tabita: Ja, jeg har knaldet Frederik, men det var ikke, da han var kæreste med Fie
Siden Fie Laursen og Frederik Skovbjerg gik fra hinanden, har der været alt andet end god stemning mellem reality-ekskæresterne.
I går blev "Ex on the Beach"-deltageren Tabita Pedersen så blandet ind i det, da Fie kaldte hende en "fake cunt" på sin Instagram.
Grunden til, at Tabita skulle have de lidet flatterende ord med på vejen, er, at hun har haft sex med Frederik Skovbjerg.
På Fies Instagram blev det fortalt, at det var både mens og efter, at Fie og Frederik var sammen.
Det er dog langt fra tilfældet fortæller Tabita til SE og HØR.
- Jeg knaldede med Frederik efter Distortion, så det var efter, de var gået fra hinanden. Og det var ikke bare noget, jeg gjorde, jeg tænkte meget over det. Vi endte med ikke at knalde den aften. Vi endte med at sove i en bil, og så tog vi til Korsør om morgenen, da vi blev ædru og så skete det der, fortæller Tabita.
Artiklen fortsætter efter billedet
Sådan så Fies Instagram-story ud i går aftes. (Foto: Privat)
Fie Laursen HELT nøgen på Instagram
Fie har tidligere fortalt, at hun troede, at hende og Tabita var veninder, men at det viste sig ikke at være tilfældet.
- Jeg synes, at det er lidt mærkeligt, at hun kalder mig for sin veninde, for det synes jeg aldrig, at jeg har været. Jeg synes jo, at det er mærkeligt at blive udstillet, men efterhånden ved vi jo alle sammen godt, hvad Fie lever af, så jeg tror, at alle godt kan se, hvad det er, fortæller Tabita til SE og HØR.
- Det er dobbeltmoralsk, at hun sidder og hater, når hun kaldte mig hater i ”Ex on the Beach”, lyder det videre fra Tabita.
Selv synes Tabita, at hun har spillet med åbne kort overfor Fie, siden hun var sammen med Frederik Skovbjerg.
- Jeg snakkede med Fie til ”Vi elsker 90’erne”, og jeg skrev til hende lige bagefter, at det var sket mellem mig og Frederik. Hun burde være moden nok til at være kommet videre. Jeg ville ikke blive sur, hvis det var mig, slår Tabita fast.
Artiklen fortsætter efter billedet
Fie Laursen og Frederik Skovbjerg fandt sammen i dette års udgave af "Ex on the Beach". (Foto: Aller Media)
Frederik Skovbjerg slår fast: Ligeglad med Fie Laursen
Faktisk synes Tabita, at det er mere synd for Fie end noget andet.
- Jeg har mere ondt af Fie, end jeg er sur på hende. Jeg synes, at det er synd, at hun ikke får noget hjælp. For det er tydeligt at se, at det ikke er sådan hun er. Hun er sikkert pissesød og rar at være sammen med.
SE og HØR har i løbet af dagen forsøgt at få en kommentar fra Fie Laursen, men det har ikke være muligt.
Du kan se flere billeder af Tabita i galleriet herunder