Alt afsløret: Derfor sluttede det mellem Robin og Emma

Romancen mellem Robin Christensen og Emma Josefine Anesen var ikke til at tage fejl af i "Ex on the Beach".
Og da de to reality-deltagere kom hjem fra den luksuriøse villa i Brasilien, så det da også ud til, at de var godt på vej til at blive kærester.
Men noget gik galt mellem Robin og Emma, og nu bliver grunden afsløret i det nye program "Efter Ex".
Her er det lyshårede muskelbundt netop landet i Københavns lufthavn efter at have været på besøg hos Emma i Aalborg.
- Meningen var, at vi skulle være taget sammen hjem i morgen, men jeg valgte at tage hjem en dag for, fordi Emma valgt, at vi skulle stoppe den der, forklarer Robin.
Artiklen fortsætter under billedet...

Robin var uden tvivl den mest veltrænede fyr i denne sæson af "Ex on the Beach" (Foto: Kaspar Wenstrup)
Robin fortæller yderligere, at der skete et tillidsbrud fra Emmas side, som gjorde, at deres romance sluttede brat.
- Dagen inden sagde hun til mig, at hun havde kysset med sin ekskæreste i byen, før jeg kom til Aalborg, siger Robin og fortsætter:
- Jeg tror sgu, at jeg mistede et eller andet.
Bruddet med Emma betyder dog langt fra, at Robin nu er slukøret, når det kommer til kærligheden.
- Vi fortsætter bare livets gang, og mon ikke der dukker en anden sød pige op.
Du kan se klippet her: