Blev kylet ud af "Ex on the Beach": Nu er Andreas Korsbakke tilbage
Andreas Korsbakke kunne ikke holde slanten i bukserne, før han kom ind i sæson fire af "Ex on the Beach", og han blev derfor kylet ud på røv og albuer efter bare to afsnit.
Nu er trussetyven tilbage i "All Stars"-udgaven af knaldeprogrammet, og man må håbe, at han har mere styr på reglerne denne gang.
For da Andreas var indlogeret på et hotel i Brasilien forud for sæson fire af "Ex on the Beach", dummede han sig gevaldigt.
Her endte han med at tage til fest på hotellet, hvor han blev glad for en brasiliansk pige. De to endte med at have sex.
Og det må man altså ikke, når man er på vej ind som startcast i "Ex on the Beach". Det skyldes, at Andreas før optagelserne har gennemgået en lægeundersøgelse for blandt andet kønssygdomme.
Artiklen fortsætter under billedet...

Andreas har fået endnu et forsøg på at ramme plet i "Ex on the Beach" (Foto: Dan Mariegaard)
Den lægetest var nu ubrugelig, efter Andreas havde haft sex med den brasilianske kvinde fra hotellet. Derfor blev han flået ud af programmet efter blot to dage.
Det var altså ikke meget, seerne nåede at se til den selvsikre fyr, men det får de muligheden for nu. Og det bliver altså på bekostning Frederik Skovbjerg og Kevin Sarpong.
Andreas' eks er nemlig Sidsel Borg, og hun fik sammen med Frederik og Kevin at vide, at de to, hvis eks'er ikke kommer ind, er ude af "Ex on the Beach". Og den nye fyr er noget anderledes end de resterende fyre i villaen.
Han er nemlig ikke et lige så stort muskelbundt som Asbjørn Nielsen eller Jonas Arnesen f.eks., men det gør ikke Andreas noget.
- Jeg forstår ikke, at de store drenge ikke har forstået det. Jeg scorer deres damer, mens de træner, siger han i introvideoen.
Du kan se mere fra Andreas' entré og Frederik og Kevins afsked her: