Derfor bryder Cecilie Sofia sammen på tv: Vild med en anden
LÆS OGSÅ: Ups! Mathias Boje kan ikke huske eksen: Her præsenterer han sig for hende
Rasmus vinder en tur i suiten med en heldig kvinde i "Ex on the beach". Men efter lidt betænkningstid på sengekanten, ender Cecilie Sofia grædende med alligevel at takke nej. Der er nemlig en fyr hjemme i Danmark, som stadig er i hendes tanker, selv om hun er fløjet til Brasilien for at deltage i det meget single realityprogram.
Til SE og HØR forklarer den 25-årige aarhusianer, at hun ikke kunne ligge ved siden af Rasmus, fordi hun ikke var kommet over den mand, som hun havde efterladt derhjemme, inden hun tog af sted til optagelserne i begyndelsen af 2023.
– Det var en af de relationer, der kører op og ned. Vi datede i et helt år on/off inden "Ex on the beach". Vi stoppede det, da jeg sagde ja til at deltage, men så startede vi det langsomt op igen omkring jul og nytår, inden jeg tog af sted.
– Jeg ville ikke lukke nogen muligheder, men jeg kunne godt mærke, at følelserne kom op i mig, når jeg var isoleret fra det derhjemme, så jeg blev lidt lukket hen ad vejen, forklarer hun om sin svære deltagelse i det, der ellers kaldes for et "knaldeprogram".
Efter optagelserne tog Cecilie Sofia igen fat i ham derhjemme, som hun ikke kunne give slip på. Herefter fandt de dog endelig ud af, at de ikke skulle være sammen.
– Vi sås, da vi kom hjem og var rigtig glade for hinanden, men det toppede nogle måneder efter. Det er fint nok. Jeg tror ærligt, at det var for det bedste, for det lå lidt i kortene.
Her et år efter er Cecilie Sofia stadig single, siger hun. Det er i hvert fald sådan, hun selv betegner det. Dog er hun efter et år begyndt at date igen, og det er blevet til noget, der lyder som en ret seriøs relation.
– Jeg har datet en i en måneds tid, og vi blev eksklusive en uge før premieren (dater ikke andre, red.). Han synes, det er meget sjovt, at jeg er med i "Ex on the beach". Vi tager det meget stille og roligt, fortæller aarhusianeren.
Vild med reality? Lyt til "Sladderministeriet" der, hvor du hører podcast. Eller lige her: