Ex on the Beach27. september 2021

Efter hasteindlæggelse: ”Ex on the Beach”-Simone opereret igen

Tidligere i september fik den tidligere realitydeltager Simone Skaaning fjernet sin livmoder. Men grundet komplikationer måtte hun i sidste uge hasteindlægges på Rigshospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190313_wen_-_tv3_150_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

De seneste uger har bestemt ikke været de nemmeste for den tidligere ”Ex on the Beach”-deltager Simone Skaaning, der i starten af måneden fik fjernet sin livmoder.

En ganske planlagt og rutinemæssig operation. Men noget gik alligevel galt, og onsdag i sidste uge kunne Simone dele med sine knap 23.000 følgere på Instagram, at hun nu igen befandt sig på Rigshospitalet.

Her skulle hun afvente svar på, om hun igen skulle under kniven. Noget, hun kom fredag.

- Jeg er tilbage efter operationen. Alt gik fint, men de har vurderet min tilstand til, at jeg ikke kommer hjem før tidligst onsdag/torsdag på grund af mine høje infektionstal, kunne Simone fortælle SE og HØR umiddelbart efter operationen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190313_wen_-_tv3_157_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Livet har det seneste år bestemt ikke været nemmeste for realitybaben. Foto: Kaspar Wenstrup

”Ex on the Beach”-baben måtte under fuld narkose igen, da lægerne ved en scanning kunne se en stor blodansamling, som de mente kunne være skyld i hendes alt for høje infektionstal.

Men efter operationen er tallene fortsat for højre, hvorfor realitystjernen må se sig nødsaget til at være på hospitalet flere dage endnu.

- Det trak lidt i tårekanalen. Jeg savner Luca, jeg savner at være hjemme, jeg savner mine kollegaer, familie, venner, nabo. Alt! Jeg savner ikke mindst at have kontrol over min krop, kunne hun skrive i et længere opslag på Instagram kort efter operationen.

Artiklen fortsætter under opslaget

Lige nu afventer Simone fortsat at kunne komme hjem.

- Jeg er desværre stadig indlagt og får antibiotika fire gange dagligt, skriver hun i en besked til SE og HØR mandag morgen.

Det var tilbage i juli sidste år, at Simone blev mor til Luca, hvor hun ganske kort tid efter måtte lade sig operere grundet blødninger i underlivet.

Tiden med den lille ny har altså ikke kun budt på livsglæde og hygge i babyboblen.

Sponsoreret indhold