Ex on the Beach14. oktober 2020

”Ex on the Beach”-vender tilbage: Gamle knalder bedst

Når den nye sæson af knaldeprogrammet ”Ex on the Beach” vender tilbage i næste måned, så er det udelukkende med tidligere deltagere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ex-on-the-beach-a_5f86c21aeb360.png
 Foto: Discovery Networks Danmark

Når den femte sæson af den danske reality-succes ”Ex on the Beach”-vender tilbage, så bliver det på ingen måde, som det plejer.

For det første er denne sæson for første gang filmet i Danmark, som SE og HØR kunne skrive tilbage i juni måned, men denne gang er det ikke hvem som helst, der er med.

Det skriver Discovery Networks Danmark i en pressemeddelelse.

- Det er nemlig de mest beundrede og berygtede singler, der tidligere har været med i ”Ex on the Beach”! Alle tidligere sæsoner er repræsenteret, når otte kæmpe personligheder står ansigt til ansigt på stranden, lyder det i pressemeddelelsen.

Og den femte sæson vil have premiere allerede den 1. november. Du kan derfor godt allerede nu sætte kryds i kalenderen.

- Vi er mildest talt blæst bagover, over den medvind ”Ex on the Beach” har mødt, lige fra vi lancerede sæson 1 for to år siden. Sæson efter sæson har programmet skabt nogle af de største reality-ikoner på den danske scene, siger Birgitte Moesgaard, redaktør hos Discovery Networks Danmark.

- Nu er vi klar med en sæson 5, hvor vi har samlet nogle af de største personligheder fra de fire foregående sæsoner i en vanvittig All Stars-version. Jeg tør godt love, at denne sæson ikke kommer til at skuffe.

Hvem All Stars-holdet vil bestå af er endnu ikke afsløret.

Du kan følge med i den nye sæson fra den 1. november på Dplay, hvor der hver uge frigives to afsnit.

Sponsoreret indhold