Manden i midten kan ikke få nok: Mathias Boje er tilbage i "Ex on the beach"
LÆS OGSÅ: Lærke Ketel om "Ex on the Beach"-drama: Hun knaldede min fyr
Et trekantsdrama mellem Mathias Boje, Lærke Ketel og Aija Vogel endte med at splitte flokken af sæson otte-deltagere ad. Men manden i midten har øjensynligt ikke fået nok.
I hvert fald er den 26-årige århusianer nemlig netop annonceret som en af deltagerne i den nye sæson af "Ex on the beach".
Det sker i en videoteaser på Instagram.
– Pigerne elsker mine tatoveringer, de elsker mine øjne, de elsker, at jeg måske godt kan være lidt flabet, lyder det fra Mathias Boje, som tilføjer, at denne sæson bliver endnu vildere.
Få et smugkig på Mathias Boje i sæson ni af "Ex on the beach" i videoen her:
To "Ex on the beach"-veteraner har også meldt deres ankomst på ekskærestestranden. Det er Camilla Thoby og Nicklaes Olsen, som begge deltog i sæson fire og fem (all stars-sæsonen), og nu vender tilbage til villaen, hvor de mødte hinanden i Brasilien i 2019.
Sæson ni af "Ex on the beach" ruller over skærmen 21. maj.