Ex on the Beach9. december 2020

Tabita skuffet over "Ex on the Beach All Stars": Føler sig manipuleret

Tabita Thinggaard synes bestemt ikke, at hendes anden tur i "Ex on the Beach" var en succes
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tabita Thinggaard gjorde første gang sin entre i sæson to af "Ex on the Beach", og dette efterår har hun været tilbage i All Stars-udgaven af knaldeprogrammet.

Det har dog ikke været en dans på roser for baben at være med i programmet.

Det fortæller hun i videoen, som du kan se i toppen af artiklen.

- Jeg synes, at denne her gang har været megaskuffende, fortæller Tabita og fortsætter:

- Jeg synes, at man kan mærke, at det måske har været lavet lidt for mange gange nu. Der bliver manipuleret lidt for meget med, hvad man skal sige. Det synes jeg bare har været irriterende. Og det er jo først noget, der går op for en, når man kommer hjem.

Efter sin deltagelse i programmet, der blev optaget i løbet af sommeren, har hun haft det svært. Specielt selvværdet har lidt et knæk.

- Jeg havde det megasvært, da jeg kom hjem, og jeg har det stadig svært med mit selvværd.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20201204_gko1781.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Tabita er ked af sin deltagelse i "Ex on the Beach All Stars". (Foto: Gregers Overvad)

Hun fortæller samtidig, at hun ikke føler, at hun var sig selv inde i villaen.

- Jeg syntes tit, at jeg skulle påtage mig en rolle og en glæde, der måske ikke var 100% mig selv, selvom der blev ved med at blive sagt til mig, at jeg var 100% mig selv, siger hun og fortsætter:

- Det er nogle udtryk og nogle følelser, som man ikke lige har haft i momentet, som skulle udtrykkes på en måde, som ikke helt har været 100% noget man kunne stå ved eller været en selv. Sådan er det bare med Tv, og man er fanget i det, og kan først se det bagefter.

Selvom hendes anden tur i "Ex on the Beach" ikke var helt rosenrød, fortryder hun ikke, at hun sagde ja til at være med igen.

- Det er 100% mit eget valg, at jeg valgte at deltage. Jeg fortryder ikke noget. Jeg er glad for, at jeg har været med, og er blevet den erfaring rigere.

Sponsoreret indhold