"Familien fra Bryggen": Didde har fundet kærligheden
Brygge-darlingen Didde brød tilbage i 2015 forholdet med sin ekskæreste René.
Og efter flere år som single og sukken efter en ny fyr, er der endelig kommet en mand ind i 42-årige Didde Skjelmoses liv.
- Jeg har fået en kæreste, og det er simpelthen så dejligt! Det er jo længe siden, jeg har været rigtig forelsket, men jeg flyver bare på en lyserød sky. Jeg er vild med ham, og han er vild med mig, så det er bare sådan rigtig teenage-love, fortæller Didde til Realitiportalen.dk.
Den skønne brygge-veninde bor således ikke længere på Bryggen, men er flyttet til Vamdrup, efter hun fik job hos Kolding Kommune.
Men når Didde skal besøge Linse på Amager, kan hun på vejen svinge forbi sin nye kæreste. Han bor nemlig på Fyn.
- Han er 47 år, producer på TV-vejret, og så bor han i Nyborg. Så vi ses lige så ofte vi kan, og det er faktisk ret tit. Vi har mødt hinanden gennem en fælles veninde, Pia Thau, som min kæreste har arbejdet sammen med og som har været diætist for mig. Det er cirka tre måneder siden, vi startede med at skrive sammen, og så mødtes vi for halvanden måned siden, og så var den der bare med det samme. Det er simpelthen så fantastisk, siger Didde til realitysitet.
Diddes nye kæreste ønsker dog ikke at stå frem med sit navn endnu.
Du kan se flere billeder fra "Familien fra Bryggen" neden for.