"Familien fra Bryggen" er tilbage: Her er premieredatoen

Nu er det endelig slut med at vente. En ny sæson af “Familien fra Bryggen” er nemlig lige på trapperne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er næsten et år siden, at Bryggen-familien meldte ud, at realityhittet ville holde pause “på ubestemt tid”.

Heldigvis er der imidlertid godt nyt til fans af den populære familie – de er nemlig tilbage i deres helt rette element, når "Familien fra Bryggen" om ganske få uger igen ruller over skærmen.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/linse_og_geggo_-_premieredato.jpg
 (Foto: NENT Group)

Ud fra fotoet at bedømme er mor og datter igen på god fod. Foto: NENT Group

Programmet har premiere den 2. juni, og noget tyder på, at seerne endelig får en smule indblik i den konflikt, som i den grad herskede mellem mor og datter, Linse Kessler og Stephanie “Geggo” Salvarli, i sidste sæson:

– Vi er med helt tæt på familiens hverdagsliv, og vi er som altid med, når livet er sjov og spas, men vi er også med, når det bliver udfordrende og svært at håndtere, og der bliver for første gang sat ord på, hvad der egentligt lå til grund for de problemer, der nær havde splittet familien ad for bestandigt, lød det bland andet fra programdirektør hos NENT Group, Kenneth Kristensen, for knap en måned siden.

I den nye trailer for programmet bliver det også tydeligt, at der blandt andet særligt er fokus på skønne familieoplevelser og konflikthåndtering mellem mor og datter:

– Faktisk er jeg allermest interesseret i, hvorfor du blev så vred på mig, lyder det blandt andet fra Geggo, da hun og “Bryggen”-dronningen forsøger at klinke skårene.

Se traileren for den kommende sæson af realityhittet øverst i artiklen.

“Familien fra Bryggen” har premiere den 2. juni på TV3 og Viaplay.

Sponsoreret indhold