Geggo alene til scanning: Nu deler hun resultatet
Det er formegentlig et lettet Stephanie Karma Salvarli, der kan glæde sig over, at hendes baby i maven er sund og rask.
Og den gode nyhed deler hun med sine 562.000 følgere i et opslag på Instagram:
- Tyk mave, c-vitaminer i massevis, og 4årig med cola-is - på altanen i solskin... Det ka’ altså noget, skriver Geggo, som til april kan fejre 30-års fødselsdag.
- Igår var vi (eller jeg) til misdannelsesscanning, og der var liv og glade dage, og en baby som ser sund og rask ud, uden nogle tegn på misdannelser. Så det var dejlige weekend-nyheder! Tiden er gået voldsomt stærkt indtil videre, lockdown taget i betragtning, skriver Stephanie til billedet af sin babybule i solskinnet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Så sidder Alba og mig bare i en P-kælder på Hvidovre Hospital og venter på, at mor hun er til misdannelsesscanning, fortalte Cengiz, mens han filmede sig selv og datteren Alba på fire år i bilen.
På grund af smittefare må gravide kvinder nemlig ikke længere have deres partnere med til scanning på hospitalet - og det gælder naturligvis også for Geggo.
En misdannelsesscanning ligger cirka i midten af en graviditet. Så lidt hovedregning afslører altså, at Stephanie og Cengiz skal være forældre for anden gang til august.