Geggo: Det her er mine dårlige vaner
Realitystjernerne Anna Due og Stephanie "Geggo" lærte hinanden at kende, da de begge var med i realityprogrammet "Et ton cash".
Deltagelsen kom der et venskab ud af, og selvom de to piger ikke ser meget til hinanden i hverdagen, så har de stadig kontakt til hinanden.
Og da begge piger har en blog, så tænkte Anna, at hun ville få "Familien fra Bryggen"-stjernen til at svare på 12 spørgsmål om sig selv.
Det er der kommet nogle meget ærlige svar ud af, og Stephanie fortæller blandt andet, hvad hendes dårlige vaner er.
- Jeg har tendens til at bruge de samme udtryk så folk omkring mig er ved at blive sindssyge. F.eks “same same but different” “arhhhh og så igen…” og “kan du følge mig?”, skriver Stephanie på Anna Dues blog. Flere af udtrykkene vil man som seer af "Familien fra Bryggen" nok kunne nikke genkendende til at have hørt Stephanie sige i programmet.
Geggo og Cengiz flytter fra Bryggen
Men det er ikke den eneste dårlige vane, som realitystjernen har.
- Og så har jeg tendens til at snerre af min kæreste når jeg føler mig stresset – også når det ikke er hans skyld. Han tager det heldigvis pænt, og minder mig bare lige om at jeg er uretfærdig. Han er guld værd, skriver Stephanie.
Udover at svare på, hvad der er hendes dårligste vaner, så får Anna Due også Stephanie til at svare på, hvor hun ser sig selv om 10 år, hvilket dyr hun gerne vil være, og om hun har et pinligt barndomsminde.
Geggo dropper familieprojekt
Se masser af billeder af Stephanie og Cengiz i galleriet herunder