Geggo jubler: Nummer to er på vej

Det er fuld fart på Geggo og Cengiz' forretning, så nu åbner reality-ægteparret endnu en klinik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/familien_fra_bryggen_dm-0044-2017.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Der er fuld knald på Geggo og Cengiz' skønhedssalon La' Lotus.

Faktisk så meget gang i den, at ægteparret nu er på vej til at åbne klinik nummer to.

Det skriver Geggo på sin blog.

- Vi har lige skrevet under på leje-kontrakten, til vores nye lokaler! Det betyder at vi nu kan gå igang med renovering, og inden længe åbner vi altså en klinik mere. Vi har i et stykke tid kigget efter de helt rigtige lokaler, og nu har vi altså en underskrevet lejekontrakt, skriver Geggo på bloggen.

Snart har parret altså to skønhedsklinikker i stedet for bare den ene.

Det er dog ikke det eneste sted, hvor Geggo og Cengiz har succes for tiden.

De har nemlig også åbnet en webshop.

- Vi har åbnet webshop, som også bare kører udover al forventning, har designet vores helt egen vippekollektion med 9 styles og 4 coming up om en uges tid – og generelt så ser det hele bare ultra fedt ud, skriver Geggo.

Forleden kom det også frem, at Geggo og Cengiz snart gifter sig igen.

- Vi er gået igang med planlægningen for alvor, og nu kan jeg godt mærke ‘its getting real’ – hold nu k…. hvor er der meget man skal have styr på. Jeg glæder mig simpelthen så meget at jeg ikke kan beskrive det. Vi har vist (næsten) fundet ud af hvor det skal holdes, hvornår, og hvem der skal have de forskellige roller som toastmaster osv – vi mangler bare liiige at spørge de pågældende… Tænk hvis de siger nej? Det kan jo egentlig godt ske, skrev Geggo.

Parret er blevet gift en gang tidligere. Det skete ved et Las Vegas-style bryllup i Las Vegas, hvor det kun var Geggo, Cengiz, Alba og veninden Burger, der var til stede.

Geggo under kniven

For nyligt afslørede Geggo også, at hun endnu en gang har været under kniven.

- Jeg går og ser lidt fjollet ud for tiden. Det gør jeg fordi jeg endelig har taget beslutningen om at få opereret mine tunge øjenlåg - jeg glæder mig sådan til at se resultatet, og til ikke længere at behøve løfte mine bryn til klovne-højde for at se nogenlunde frisk ud på et billed, skrev Geggo til et billede, hvor hun var iført et par store solbriller.

Allerede som 18-årig fik Geggo foretaget sit første kosmetiske indgreb.

Det skete, da hun fik lavet brysterne større.

En operation, som hun sidenhen har fortalt, at hun har fortrudt.

- Jeg fik opereret større bryster da jeg var 18 år, et valg jeg har fortrudt i mange år, da jeg faktisk elskede mine små naturlige bryster, og dengang tog en alt for hurtig u-overvejet beslutning. Lidt ligesom jeg gjorde med mine tatoveringer. Dem kan jeg dog, og er jeg i gang med at, fjerne, babserne er det lidt anderledes med. Hvis jeg tog mine implantater ud nu, ville jeg højst sandsynligt stå med to tørre te-poser, som en kirurg fortalte mig, skrev Geggo for et par år siden på sin blog.

Se flere billeder af Geggo og Cengiz i galleriet herunder

Geggo og Cengiz - billeder af dem sammen

Sponsoreret indhold