Geggo lader ikke andre passe datteren - endnu

Stephanie Geggo Karma og kæresten Cengiz har ikke ladet andre passe deres datter Alba endnu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-49223_2.jpg
 Foto: All Over

Det er svært at give slip på en skøn lille baby - og det skal være helt op til forældrene, hvornår de er klar til at sende et barn ud og blive passet hos familie og venner. Og det punkt er Geggo og Cengiz ikke nået til med lille Alba endnu. Det fortæller Geggo på sin blog geggosverden.dk.

- Selvom jeg nok er lidt en pylre-mor, så tager vi alting meget afslappet herhjemme, og det tror jeg afspejler sig hos hende. I dont know, måske er det bare hendes personlighed der er nem. Anyways, så ELSKER ELSKER ELSKER jeg altså at have hende i mit liv. Måske lidt for meget…

- For vi har endnu ikke passet hende ud. Selvfølgelig har hun været alene med sin far, imens jeg lige har været i Netto, eller gået med hundene, men vi har ikke fået mormor eller farmor til at passe hende, lyder det fra Geggo.

- Det, synes nogle, er mærkeligt. Det, synes jeg personligt, er meget naturligt. Det er et stort skridt for os at tage at hun skal passes ud, og selvom hun har verdens bedste familier, der står klar til at tage sig af hende, så er det faktisk heller ikke fysisk muligt lige nu – jeg fuldammer nemlig, og selvom jeg malker ud og hælder i sutteflaske, så nægter hun at tage flasken. Vi prøvede da jeg skulle gæste min mors talkshow i Herning, hvor min kæreste sad ude bagi sammen med Alba, det drejede sig om en halv times tid, men hun vil simpelthen ikke tage den.

Geggo og Cengiz er da fuldt ud bevidste om, at de skal have tid sammen alene uden Alba, men lige nu er det ikke noget problem:

- Eftersom hun sover en del både om dagen og natten, så får vi masser alene-tid hvor vi bare er os og kan hygge og have kæreste-tid. Det fungerer så fint, indtil videre. Jeg ved at mange savner by-ture osv. når de bliver forældre, men ingen af os går i byen og derfor vil det være en god restauranttur og måske biograf, der lokker når vi på et tidspunkt får passet hende ud. Men vi har ikke travlt.

Se billeder af Geggo og Cengiz her:

Geggo og Cengiz

Sponsoreret indhold