Geggo midt i graviditet: Måtte til scanning alene

"Familien fra Bryggen"-stjernen måtte på grund af coronavirus-situationen alene til scanning på Hvidovre Hospital
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_og_cengiz_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Coronavirus har ændret hele samfundet og vores alle sammens hverdag - og det får gravide kvinder landet over også at føle.

På grund af smittefare må gravide kvinder ikke længere have deres partnere med til scanning på hospitalet, og det gælder også for Geggo, der venter sit andet barn med gemalen Cengiz Savarli.

På sin Instagram story afslører Cengiz, at han ikke kan komme med til misdannelsesscanningen på Hvidovre Hospital.

- Så sidder Alba og mig bare i en P-kælder på Hvidovre Hospital og venter på, at mor hun er til misdannelsesscanning, fortæller Cengiz, der filmer sig selv i bilen, og man kan se, at Alba sidder i en autostol på bagsædet.

- Det er vildt kedeligt, lyder det fra den kommende storesøster.

- Ja, men vi måtte ikke komme med op, fordi der er corona. Så nu må vi sidde hernede og vente, svarer Cengiz og tilføjer:

- Det er måske meget godt, vi sidder hernede. For så er der ikke så stor chance for, vi bliver smittede. Vi gider ikke have corona, vel?, forklarer han sin datter på fire.

- Engang var der ikke corona, så kunne vi godt komme med til scanning, lyder det fra Alba.

Misdannelsesscanning, eller 2. trimesterscanning som den også hedder, ligger midtvejs i graviditeten. Lidt hovedregning fortæller, at Geggo altså skal nedkomme engang i august.

Sponsoreret indhold