Geggo og Cengiz i panik: Det værste, der kunne ske
Det kan godt være, at sidste års Stjerneboksning, kendisboksestævnet, som Geggo og Cengiz står bag, både bød på drama i bokseringen, et væld af realitypersonligheder og gedigne branderter.
Særligt én ting måtte bare ikke gå galt for at få aftenen til at glide som smurt. Men det gjorde det. Og det var således noget, der i den grad skabte både panik og frustration hos realityparret.
– Det eneste som i mit hoved kunne gå rigtig ægte galt, det er ved at gå galt lige nu, forklarer Geggo i det nyeste afsnit af “Familien fra Bryggen”, hvor hun og Cengiz netop har lukket gæster ind i Brøndby Hallen for at overvære de 11 planlagte kampe mellem mere eller mindre kendte danskere.
Det var dog ikke i bokseringen, det gik galt. Det var derimod et teknisk problem, der fik folk hjemme i stuerne, som havde betalt for at se stævnet, til at se alt andet end boksning – men i stedet en kulsort skærm.
Artiklen fortsætter under billedet …
– Livestreamen spiller ikke. Den er ikke på. Man kan ikke se noget. Den er sort. Fuck, lyder det fra en frustreret Geggo.
– Det er jo det værste tænkelige, der kunne ske, at streamingen er nede, fordi der sidder en masse mennesker, som har betalt for at se det her stævne, forklarer Cengiz, der sammen med Geggo og teknikere på boksestævnet forsøger at finde hoved og hale i, hvad der foregår – og naturligvis løse problemet.
Panikken hos “Bryggen”-parret bliver da heller ikke ligefrem bedre af, at betalende seere frustreret melder ind, at signalet er helt sort.
– Der sidder mange tusind mennesker, som har købt adgang til vores livestream derhjemme, der ikke kan forstå, det ikke går i gang, lyder det videre fra Geggo, der uddyber, at folk hjemme i stuerne jo i virkeligheden ikke er klar over, at stævnet endnu ikke er gået gang, og at de således slet ikke går glip af noget.
Der er dog ingen tvivl om, at sidste års “Stjerneboksning”, som efter næsten halvandet års coronaforsinkelse, alligevel bød på gedigen underholdning, da diverse kendisser gav den gad både i og uden for ringen.
Næste omgang Stjerneboksning løber af stablen lørdag den 27. august, og “Familien fra Bryggen”-stjernerne har allerede afsløret flere store navne, der muligvis skal i ringen.
Se også videoen, hvor frustrationerne er mange, og Geggo og Cengiz forsøger at løse teknikproblemerne ved boksestævnet, øverst i artiklen.
Det nyeste afsnit af “Familien fra Bryggen” kan ses på Viaplay allerede nu og i aften klokken 20.00 på TV3.